Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bardenfleth, Johan Frederik, 1740-1811, Officer - Bardenfleth, Johan Frederik, 1772-1833, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ryttere som Ritmester; 1765 blev han Sekondmajor ved
Regimentet, der da kaldtes jyske Kyrasserregiment,
men nogle Aar senere fik Navn af sjællandske Regiment
Ryttere, og avancerede 1779 til Oberstlieutenant,
1784 til Oberst. 1789 blev han Generalmajor og Chef
for slesvigske Regiment Ryttere, hvilken Post han
beklædte indtil 1808, da han udnævntes til under Carl
af Hessen at føre Kommandoen i Nørrejylland. B. blev
hvid Ridder 9. Febr. 1808. Han ejede Harritslevgaard
i Fyn. Han var 2 Gange gift: 6. Sept. 1771 ægtede
han Sophie Magdalene de Løvenørn (f. 25. Avg. 1741 d.
2, Sept. 1786) og Aaret efter hendes Død Søsteren,
Ingeborg Dorothea de Løvenørn (f. 31. Juli 1744 d.
30. Sept. 1814), Døtre af Konferensraad og Amtmand
Frederik de L. til Bregentved (d. 1779) og Frederikke
Sophie f. v. Holsten (d. 1774). B. døde 27. Jan. 1811.
S. A. Sørensen.
Bardenfleth, Johan Frederik, 1772-1833, Søofficer,
fødtes 19. Avg. 1772 i Holbæk, en Søn af ovfr. nævnte
Generalmajor Joh. Fred. B. (d. 1811). Som toaars
Kadet deltog han i sin Onkel Admiral Løvenørns
Togt til Grønland for at finde Østerbygden
(1786). 1789 udnævntes han til Sekondlieutenant og
attacheredes Admiral Løvenørn paa dennes Sendelse til
Marokko. 1796 forfremmedes han til Premierlieutenant;
2 Aar senere ansattes han som Lærer i Navigation
ved Søkadetakademiet og avancerede der til
Næstkommanderende. I Slaget paa Reden 1801 var han
Næstkommanderende paa Defensionsprammen Charlotte
Amalie (Kapitajn Kofoed); efter Slaget dekoreredes
han med Guldmedaillen, hvorhos O. Fischer omtaler
ham særdeles rosende i sin Rapport. Om Slaget
har han s. A. udgivet et «Udkast til en militær
Beskrivelse». Samme Aar blev han Kapitajnlieutenant
og Kammerjunker og ansattes tillige 1806 som Gouvernør
hos Prins Frederik Ferdinand. 1808 udnævntes han
til Vice-Ceremonimester ved Ordenskapitlet. 1810
ansattes han som Hofchef hos Prins Ferdinand, i
hvilken Stilling han forblev til sin Død, i det Stillingen
blev ham forbeholdt, da han 1822 blev Interims-Generalgouvernør
i Vestindien. Denne sidste Post forlod han 1827, men først 1829
entledigedes han fra den. 1813, da Prins Christian Frederik gik
til Norge, blev han tillige Opdrager for dennes Søn, den senere
Kong Frederik VII. ved Afgangen fra hvilken Stilling
han udnævntes til Storkors af Danebrog efter
forinden at have tilbagelagt de mellemliggende
Ordensgrader. 29. Nov. 1826 tillagdes der ham
Kontreadmirals Karakter. 1828 blev han Ceremonimester
ved Ordenskapitlet og 3 Aar derefter Skatmester
sammesteds. Han døde 3. Febr. 1833. Foruden den
omtalte Beskrivelse af Slaget paa Reden har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
