- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
518

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barby, Gynther Greve af, -1572, Herre til Mülingen - Barch, Carl Vilhelm, o. 1743-1805, Danser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Barby, Gynther Greve af, –1572, Herre til Mülingen
hørte til en gammel tysk, 1659 uddød Greveslægt,
af hvilken Grev Borchard 1474 havde ledsaget Kong
Christian I paa hans Rejse i Italien, ligesom et
Par Medlemmer stode i dansk Krigstjeneste under
den nordiske Syvaarskrig. Hans Forældre vare Wulf
Greve af B., Herre til Mülingen, og Agnesa Grevinde
af Mansfeld, der i alt havde 13 Sønner og 8 Døtre. I
sin Ungdom tjente han Hertug Johan Vilhelm af Sachsen
og derefter Hertug Ernst af Brunsvig, hvem han 1557
fulgte paa et Tog ind i Frankrig. 1559 kom han tillige
med sin ældre Broder Borchard i Kurfyrst August af
Sachsens Følge til Danmark til Kong Frederik II’s
Kroning. Medens Broderen vendte tilbage til Tyskland,
hvor han dog i en Række af Aar vedblev at staa i
en Art diplomatisk Tjenesteforhold til Danmark,
traadte Grev G. paa Kurfyrstens Foranledning i Kong
Frederik II’s Tjeneste og blev 1563 af denne Konge
gjort væragtig. Han tjente derefter som Hofjunker og
deltog i Syvaarskrigen, og efter at han i 1570 havde
forpligtet sig til at tage fast Ophold i Danmark,
forlenede Kongen ham med Spøttrup i Salling og gjorde
ham 1571 til sin Hofmarskal; Aaret efter fik han end
videre Vestervig Kloster i Forlening. Han var af en
svagelig Helbred, der atter og atter foranledigede
Udsættelse af hans paatænkte Bryllup med Dorthe Krabbe
Iversdatter og allerede 25. Sept. 1572 bortrev ham ved
en tidlig Død. Hans Fæstemø, der beholdt Spøttrup Len,
ægtede siden Bendix Ahlefeldt, og efter dennes Død
fik hun Erik Lykke til Eskjær.

Hans Thomissøns Ligprædiken ov. ham, 1577.
Danmarks Adels Aarbog 1885, S. 54.

Thiset.

Barch, Carl Vilhelm, o.1743-1805, Danser. Blandt de
første danske, der paa det kgl. Theater optraadte i
Balletten, var den unge C. B., Søn af en Perlestikker
ved samme Navn; han debuterede i 1758-59. Uddannet
under den italienske Balletmester Comos Vejledning
blev han ved Flid og Anlæg en flink Danser, som
tillige med sin forlovede og senere Hustru, Marie
f. Knudsen (s. ndfr.), gjorde megen Lykke hos det
kjøbenhavnske Publikum. Herover blev Danserinden
Madam Como skinsyg og fornærmede Jomfru Knudsen
grovelig, og da B. i den Anledning beklagede sig til
Balletmesteren, bleve baade B. og hans forlovede
afskedigede i Okt. 1761. Uroligheder i Theatret
tvang dog Direktionen til paa ny at engagere begge,
hvorefter de under stort Bifald optraadte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free