- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
478

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bang, Frederik Ludvig, 1747-1820, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom han ved de samme personlige Egenskaber
erhvervede sig en overordentlig Tillid hos Publikum og
en meget udstrakt Praktik. I litterær-videnskabelig
Henseende maa fremhæves to omtrent samtidig
(1789) publicerede vigtige Værker: «Selecta diarii
nosocomii regii Fridericiani Hauniensis» (I-II)
og «Praxis medica systematice exposita, selectis
diarii nosocomii Frid. illustrata». Det førstnævnte
Værk indeholder en stor Samling af meget omhyggelig
observerede Sygdomstilfælde og af Ligundersøgelser,
og det sidstnævnte giver en systematisk Lærebog
i den medicinske Pathologi og Therapi. Systemets
Grundprincip er vel laant fra en berømt Nosologi af
Sauvages i Montpellier, men i den specielle Udførelse
viser B. megen selvstændig Dygtighed og lægger for en
stor Del sine egne rige Erfaringer til Grund, saaledes
som det ogsaa fremgaar af Titelen. Begge Skrifter
bleve hurtig oversatte paa Tysk og vandt en udstrakt
Benyttelse og Anerkjendelse. B.s Navn kom til at høre
til de fremragende i den evropæiske Lægevidenskab og
til dem, der med største Eftertryk førte objektiv,
uhildet Iagttagelse og Erfaring paa deres Fane. I
1800 fratraadte han samtidig med at blive udnævnt til
ordinær Professor (hvormed der først var forbunden
Gage) sin Hospitalspost, og hans Hovedinteresse
koncentrerede sig i den følgende Tid mere og mere om
theologiske Spørgsmaal, hvoraf han i øvrigt allerede
tidligere havde været ikke lidet optagen, saaledes
som det bl. a. ses af et Universitetsprogram for
1782 om. «Fornuftens Begreb om Gud og Christi Læres
Overensstemmelse hermed». Han var en Stridsmand for
Stræng Orthodoxi og Pietisme og altsaa en Modstander
af den da herskende rationalistiske Tidsaand og
har i sine senere Aar publiceret flere Skrifter om
dette Æmne, ligesom han ogsaa paa sine gamle Dage
optraadte som religiøs latinsk Digter og oversatte
Bibelsprog i latinske Hexametre. 1811 blev han
udnævnt til Etatsraad. I sine sidste Aar var han
lidende af Gigt og Asthma og døde 26. Dec. 1820 efter
14 Ugers Sygeleje. Han var 3 Gange gift, 1. (1777)
med Frederikke Christiane Nicoline Mynster, f. Ring,
Datter af Inspektør ved Frederiks Hospital Hieronymus
R. og Enke efter Kammerraad Chr. Gutzon Peter M.,
der fik Inspektørposten efter sin Svigerfader. Ved
dette Ægteskab blev han Stiffader til O. H. Mynster,
der blev hans Efterfølger som medicinsk Overlæge, og
til Biskop J. P. Mynster. Nogle faa Maaneder efter
denne Hustrus Død (1779) indgik han nyt Ægteskab
igjen med en Enke: Ingeborg Mohrum, f. Madsen, Enke
efter Skibsfører Niels M. Da hun ligeledes døde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free