- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
450

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bahnson, Jesper Jespersen, f. 1827, Krigsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere, da Spørgsmaalet «Kjøbenhavns Befæstning»
traadte mere i Forgrunden, virkede han ivrig for
den Tanke at oplyse Befolkningen om Befæstningens
Nødvendighed saa vel ved Udgivelse af Skrifter og
ved Artikler i Bladene som paa anden Maade.

I 1876 blev B. Chef for 1. Batteri og
kommanderedes samme Efteraar til Troppemanøvrer
ved Montpellier, ligesom han blev Medlem af
Feltartillerikommissionen. Udnævnt til Oberst i 1879,
kom han kort efter til Tjeneste i Krigsministeriet
og udnævntes s. A. til Chef for dettes første
Departement samt Aaret efter til Direktør for samme
Ministerium. Som saadan udfoldede han en betydelig
Virksomhed i Befæstningsspørgsmaalet, men det var
navnlig efter at være bleven udnævnt til Krigsminister
(12. Sept. 1884), at han kunde gjøre sine Anskuelser
og sin Viljekraft fuldt gjældende. Endnu samme
Efteraar indbragte han «Forslag til Lov om en
overordentlig Bevilling til Befæstninger», hvilket
han med Dygtighed forsvarede i Landstinget. Lignende
Forslag indbragtes paa ny i de næste to Samlinger. Paa
Grund af Folketingets Stilling til disse Forslag var
det ikke muligt at gjennemføre dem, derimod erholdt
han paa den provisoriske Bevillingslov af 1886 Midler
til Paabegyndelsen af Kjøbenhavns Feltbefæstning
og af Kystbatterier ved Charlottenlund og Kastrup,
ligesom han fjærnede de Vanskeligheder, som «den
frivillige Selvbeskatning til Landets Forsvar» havde
at overvinde, inden den for de indkomne Midler (over
i Mill. Kr. i 1886) kunde paabegynde Bygningen af
Garderhøjfortet, hvilket fejredes ved en større
Højtidelighed (27. Marts 1886), hvorved B. var
tilstede som Krigsminister. Ogsaa paa andre Omraader
udfoldede han en betydelig Virksomhed, i det han
søgte at fremme Hærens Krigsberedskab (Udstedelse af
fuldstændige Mobiliseringsbestemmelser 1. Jan. 1887)
og havde et aabent Øje for Magasingeværets store
Betydning, hvilket Spørgsmaal fremmedes med Kraft, saa
at der i 2. Rigsdagssamling 1886-87 kunde indbringes
et Lovforslag derom. Endelig udstedtes under hans
Bestyrelse af Krigsministeriet 27. Okt. 1885
en foreløbig Lov om Oprettelsen af et militært
Gendarmerikorps. I Jan. 1887 stillede B. sig til
Valg for Folketinget i Kjøbenhavns Amts første
Valgkreds. Skjønt Oppositionen heftig modarbejdede
hans Valg, sejrede han over sin Modkandidat,
Højesteretsassessor Nyholm, med 4633 Stemmer mod
3121. – I 1885 benaadedes B. med Kommandørkorset af
Danebrog.

P. N. Nieuwenhuis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free