- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
436

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjorde ham til en farende Svend uden Stunder til at
gro fast nogensteds; hindredes han end derved fra
at slaa sig til Ro paa vundet Ry og spinde sig ind i
fastslaaede Opfattelsesmaader, saa fremmede paa den
anden Side dette Vandringsliv hans Naturs oprindelige
Drift til flygtig Omskiftelighed, til vexlende
Paavirkning af de mest uligeartede Indflydelser og
til at lægge Kraften stærkere paa de forjættende

Begyndelser end paa den udholdende Gjennemførelse.

Efter Udgivelsen af «Labyrinthen» og 2 Bind
«Ungdomsarbejder», blandt hvis nye Indhold Fragmentet
«Forfatterens Liv og Levned» især er at fremhæve,
forlod B. i Foraaret 1793 paa ny Danmark med Hustru
og Barn, begge svagelige og trængende til et mildere
Klima; atter ved denne Lejlighed var det Prinsen af
Augustenborg, der traadte hjælpende til ved at sikre
Digteren en regelmæssig Indtægt som Honorar for de
Studier i – pædagogisk Øjemed, det med en Slags
gjensidigt venskabeligt Bedrag aftaltes, at han
skulde sysselsætte sig med i Udlandet. Efter nogle
Maaneders Omflakken i Tyskland naaede Familien Bern,
hvor den forøgedes med endnu en Søn (Karl Albrecht
Reinhold); men kort efter havde B. den Sorg at
miste sin førstefødte. Medens hans Hustru søgte
Hvile i sit Barndomshjem, rejste B. til Wien og
Norditalien og vendte først tilbage i April 1794,
benyttede Sommertiden til en Alpevandring sammen
med sin Hustru, Wielands Datter og en tredje Dame og
tilbragte Efteraaret ved Genfersøen. I Begyndelsen
af 1795 tiltraadtes Hjemrejsen til Danmark, for B.s
Vedkommende afbrudt af en Maaneds Udflugt til Paris,
hvor Jakobinerne vare paa Højdepunktet af deres
Magt; skjønt B. kom i nær Berøring med flere af de
terroristiske Optrin, bevarede han sin Begejstring for
Revolutionen. I Juli naaede han med Hustru og Barn sin
Beskytters gjæstfrie Herresæde Augustenborg paa Als,
hvor hans tredje Søn (August) kom til Verden. Vinteren
tilbragtes i Kiel, og først i Sommeren 1796, efter
mere end 3 Aars Fraværelse, opslog han atter sit Telt
bag den danske Hovedstads Volde.

Heller ikke dette Ophold blev af Varighed. Ved
Protektion havde B. faaet Pladsen som Viceprovst paa
Regensen, en Stilling, som kun lidet passede for hans
Naturel; han klager i et Brev over, at han idelig
tager fejl mellem de 35 Nøgler, som vare betroede
ham, og over, at han paa én Gang er bleven gjort til
«Provst, Reparationsopsynsmand, Dørvogter, Husvært,
Natvægter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free