Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bagger, Carl Christian, 1807-46, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nærheden af Skjelskør. Her fandt den hjemløse for
en Stund det Hjem, hans Livsskæbne havde nægtet ham,
og da han 1827 blev Student med Laud, forlovede han
sig med Husets Datter Thora. Endnu et Aar blev han
i Sorø, for at tage anden Examen, og da denne var
absolveret, ligeledes med 1. Karakter, tog han til
Kjøbenhavn for at tænke paa Embedsexamen. Med denne
havde det dog lange Udsigter. Da han ikke længer
følte noget Baand paa sin Vilje, sysselsatte han sig
kun med den Læsning, som behagede ham, og Juraen,
som hans Formynder, Højesteretsassessor A. Müller,
havde overtalt ham til at tage fat paa, blev snart
lagt paa Hylden. Meget sprogkyndig, som han var,
hengav han sig hellere til Studiet af Ariost, Byron og
Gozzi end til Dag ud og Dag ind «at opræbe Datoerne
paa 50 Forordninger» (jvfr. hans Brev i «Sml. Værker»
II, 546). Digterisk Produktion optog ogsaa hans Tid;
og da han ved Bedstemoderens Død havde faaet en Del
friere Hænder i pekuniær Henseende, bleve Besøg paa
«en vis herlig Vinkjælder» ham til daglig Vane. Sin
fædrene Familie havde han snart brouilleret sig med
(jvfr. «Min Broders Levned», 2. Udg., S. 55); men
ogsaa Forholdet til hans forlovedes Slægt var kølnet
betydelig. – Den konventionelle Selskabstone kunde han
ikke udstaa.
Han søgte da sine «Fastnachtbrüders»
Selskab, et Selskab, «hvor Ordene ikke bleve kogte,
men hvor Kammeraterne slugte dem raa», en Flok af
løse Fugle og gode Hoveder, der «lode Fiolen sørge» og
glemte den næste Dag end sige Fremtiden for «de gyldne
Sekunder», Nydelsen af Øjeblikket medførte. Blandt
disse «Fastnachtbrüder» maa særlig den af den ældre
Slægt kjendte Mathematiklærer Svenningsen nævnes,
en Kæmpenatur, som det evige Svireliv ikke syntes
at have nogen Magt over (jvfr. «Min Broders Levned»
S. 135 ff.). – Hvad man nu end fra den vedtagne Morals
Standpunkt vil dømme om et saadant Liv, saa er det
dog sikkert, at det indvirkede stimulerende paa B.s
poetiske Frembringelsesevne. 1833 udgav han Tragedien
«Dronning Christine og Monaldeschi» med fri Benyttelse
af omhyggelig opsøgte historiske Fakta; et Skuespil,
man vel kan forstaa, det kgl. Theater forkastede paa
Grund af dets sceniske Mangler, men en Digtning,
hvis Skjønheder, man undres paa, kunde undgaa det
læsende Publikums Opmærksomhed. Det var ikke længe
siden, C. J. Boyes Klingklangsdramaer havde vakt
almindelig Opsigt, og her var dog noget andet og langt
mere. Aaret efter, 1834, udkom «Smaadigte» med Perler
af lyrisk Romancedigtning som «den engelske Kapitajn»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
