- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
389

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bache, Niels Simon, 1748-95, Gartner - Bache, Otto, Maler, f. 1839

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kjøbenhavn, i 1793 ved Frederiksborg Slotshave og i
1794 som Gartner og Slotsforvalter ved Charlottenlund,
hvor han døde 7. April 1795. I Anledning af nogle
af N. D. Riegels og N. Tønder Lund offentliggjorte
Angreb paa Forholdene i den botaniske Have udgav
B. i 1787 og 1788 et Par Modskrifter, af hvilke
det sidste – 52 Sider i 4to – indeholder adskillige
gode Oplysninger og ret træffende Bemærkninger. Der
findes imidlertid, i Følge E. Warming, «Dansk
botanisk Litteratur» 1881, Ytring af Formodning om,
at den egentlige Forfatter er Professor Chr. Friis
Rottbøll. Flere mindre Afhandlinger fra B.s Haand
offentliggjordes i Almanakker paa Foranstaltning
af Landhusholdningsselskabet, af hvilket han var et
virksomt Medlem.

Physicalsk Bibl. V (1795) S. 206 ff.

Tyge Rothe.

Bache, Otto, Maler, f. 1839. B. er Søn af Kjøbmand
Niels B. og Emilie Kirstine f. Winther og født i
Roskilde 21. Avg. 1839. Efter at Forældrene i 1844
vare flyttede til Kjøbenhavn, begyndte han allerede
i sit 11. Aar at tegne paa Kunstakademiet og lærte
samtidig at male hos Marstrand, som netop i de Aar
stod i sin Kunsts rigeste Blomstring. I 1857 fik
B. Akademiets store Sølvmedaille, svarende til det
nuværende Afgangsbevis, og Aaret efter udstillede
han sit første selvstændige Billede, et Portræt
af sin Fader. Det viste sig snart i hans Valg af
Æmner, at han med Forkjærlighed dvæler ved Dyrenes
Færd, helst ved deres Liv i fri Luft, selv om han
ikke alene i Portrætter og mindre Figurbilleder,
men i de senere Aar ogsaa i større historiske
Kompositioner hævder sin Plads som Fremstiller af
Mennesket. I 1863 fik han den Neuhausenske Præmie
for «Husdyr i Bondegaarden», og Aaret efter kjøbte
den kgl. Malerisamling «En Æltevogn ved et Teglværk
i Jylland», hvori ligeledes Landlivet og dets Dyr,
her den ufortrødne graa Oxe, vare Hovedgjenstanden,
medens det humoristiske «Grævlingehund med Hvalpe»
(Tombolaen, 1866) var et fra Opfattelsen og Udførelsen
lige virkningsfuldt Interiør fra Dyrelivet. S. A. drog
han med Akademiets Rejseunderstøttelse til Paris,
hvis daværende Kunst, hvori en alvorlig Formfølelse
paa en glimrende Maade forbandt sig med den største
Frihed i Stemning og Farve, i høj Grad paavirkede
hans allerede i Marstrands Skole udviklede maleriske
Foredrag, og to saa kraftig udførte Billeder som
«Karreheste» og «Franske Omnibusheste i Stalden»
(1867-68) vidnede om hans Fremskridt. Sit andet
Rejseaar tilbragte B. i Italien, og efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free