- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
336

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnesen, Anton Ludvig, 1808-60, dramatisk Forfatter - Arnesen, Paul, 1776-1851, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

valgt til Medlem af den af Kultusminister Hall
nedsatte Theaterkommission. Ogsaa i den det
følgende Aar oprettede Theaterjury blev A. indsat
af Ministeriet som juridisk Medlem.

Hans Embedskarriere havde, efter at han 1834 havde
taget juridisk Examen, ført ham gjennem Rentekammeret,
hvor han blev Fuldmægtig 1841, til Finansministeriets
Expeditionskontor for Stempel- og Lottosager, for
hvilket han blev Chef 1849. Til virkelig Kammerraad
udnævntes han 1852. Han døde 29. Juni 1860, 52 Aar
gammel. Af hans dramatiske Arbejder foreligge foruden
«Capriciosa» kun to trykte: «En Aften paa Billardet»
og «Tak for Ballet!», udgivne 1831 paa Forfatterens
Forlag; de ere kun lidet betydelige.

Erslew, Forf. Lex.
Overskou, Den danske Skueplads.
Overskous Haandbog ved E. Collin.

P. Hansen.

Arnesen, Paul, 1776—1851, Filolog. Han var født
21. Dec. 1776 paa Breiðabólstad Præstegaard i
Snæfellsnes Syssel i Islands Vesteramt som Søn
af Provst Árni Sigurðarson, en Stræng, men højt
anset gejstlig, siden Præst paa Holt i Rangárvalla
Syssel (d. 26. Marts 1805), og Kristín Jakobsdóttir,
«en særlig from og gudfrygtig Kvinde». En Slægtning
tog ham 1792 med til Danmark og fik ham anbragt som
Gratist i Helsingør Latinskole under Rektor, Magister
Loft; for sit Underhold maatte han selv sørge ved at
undervise Børnene i en Familie, som med Velvilje tog
ham i Huset, og andre Skoledisciple. 1799 tog han
Examen artium, 1800 philologicum og philosophicum,
alle med Udmærkelse; derefter var han i 2 1/2 Aar
Alumnus af den filologiske Klasse i det pædagogiske
Seminarium og underkastede sig de forskjellige
den Gang befalede Prøver; han boede paa Regensen
sammen med sin Ven, senere Professor i Christiania
Stenersen. 1803 blev han Adjunkt og 1806 Overlærer
ved Christiania Kathedralskole; i denne Tid ægtede
han 1805 Bodild Cathrine Thorup (Datter af Pastor
Mek Holmbo T. i Guldager, Ribe Stift), f. 1768,
d. allerede 2. April 1806 i Christiania, og
derefter 1807 Dorothea Elisabeth de Wauwert Wexels
(Datter af Kammerraad og Glasværksadministrator i
Christiania Hans W.), f. 10. Juli 1783, d. i Kjøbenhavn
10. Febr. 1848, med hvem han havde 11 Børn. 1812
blev han efter Ansøgning entlediget fra sit Embede i
Christiania, hvor han ikke befandt sig vel, og blev
derpaa 1813 udnævnt til Overlærer i Slagelse, hvis
da meget forfaldne lærde Skole han bragte i Vejret;
men til sidst kom det til Misforstaaelser her mellem
ham og hans foresatte, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free