- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
334

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arnason, Jón, f. 1819, Æventyrsamler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Árnason, Jón, 1819-88, Æventyrsamler. Han er født
17. Avg. 1819 paa Gaarden Hof paa Skagaströnd i det
nordlige Island, hvor hans Fader Árni Illugason var
Præst. Han blev Student fra Bessastad Skole 1843,
var i en længere Aarrække paa forskjellig Maade
knyttet til den lærde Skole og har tillige siden 1848
været Bibliothekar ved Landsbibliotheket. Aar 1866
giftede han sig med Enken Katrín Thorvaldsdatter
fra Hrappsey, af hvilket Ægteskab ingen Børn
leve. Allerede som faa Aars Student begyndte
J. A. den Indsamling af Æventyr og Folkeminder,
som siden har været hans Livs Hovedopgave, først i
Forbindelse med den senere Præst Magnús Grímsson,
senere alene. Hans Hovedværk paa dette Omraade er den
store Udgave af «Islandske Folkesagn og Æventyr»
(Íslenzkar Þjóðsogur og Æfintýri), som i Aarene
1862-64 i to Bind udkom i Leipzig; Indholdet
er – bortset fra dets mangesidige Interesse
i andre Henseender – i høj Grad oplysende for
Befolkningens Aandsliv og Ejendommeligheder. Af hans
betydelige utrykte Samlinger forberedes en Samling
Folkeminder til Udgivelse. Han døde 4. September 1888.

Kr. Kaalund.

Arnesen, Anton Ludvig, dramatisk Forfatter, 1808-60.
Han var en Søn af Inspektør i Stokhuset Hans
A. (d. 1811) og Annette f. Dorscheus, blev født
i Kjøbenhavn 28. Juni 1808 og dimitteredes 1828
fra Metropolitanskolen som en af det litterært
berømte Rusaars 4 «store Poeter»; thi endnu i
Skolen havde han skrevet Vaudevillen «Intrigen ved
Morskabstheatret», som kom til Opførelse, inden
han havde taget Artium, (første Gang 10. Maj 1828)
og gjorde megen Lykke. A. blev tilskyndet til denne
dramatiske Debut ved en Slags Udfordring i Hjemmet;
han kom en Aften fra Theatret og udtalte en meget
forkastende Dom om et der opført nyt Stykke, om
hvilket han bemærkede, at selv en mindreaarig
maatte kunne yde et fuldkomnere Arbejde, hvilken –
som det forekom de ældre – alt for ungdommelig raske
Kritik paadrog ham en Bebrejdelse og en Henstilling
om selv at prøve sine Kræfter paa en lignende Opgave
for ved egen Erfaring at indse, hvor vanskelig den
var. A. skrev da i al Hemmelighed sin Vaudeville,
indleverede den anonymt til Theatret og fejrede en
stor Triumf ved det ualmindelige Held, som ledsagede
Opførelsen, rigtignok for en væsentlig Del betinget af
et udmærket Spil. Hans nærmest følgende dramatiske
Arbejder vare derimod kun lidet begunstigede af
Lykken: den toakts Vaudeville «Poeten i Aabenraa»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free