- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
300

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arason, Jón, 1484-1550, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øgmund Paulsson, der netop nu vendte hjem fra
sin Indvielse, at være Bispedømmets midlertidige
Bestyrer. Da han vilde benytte denne Stilling til at
paatvinge de nordlandske Præster en Biskop efter sit
Hoved, udbrød der et bittert Fjendskab mellem ham og
J. A. Ved sin Raadsnarhed og Uforsagthed lykkes det
dog J. A. at faa sit Valg godkjendt i Norge 1524, og
næste Aar kan han som indviet Biskop vende tilbage
til Island. Et ejendommeligt Efterspil fik Striden
mellem de to Biskopper paa Altinget 1526. Begge mødte
op med stort væbnet Følge, Øgmund med 1300 Mand,
J. A. med 900. Det truede med aaben Kamp, hvad dog
forhindredes, men Forligsvilkaaret var rigtignok
af en saa ejendommelig barbarisk Art, at Bispernes
Indvilligelse maa synes næsten ubegribelig. Hver Part
skulde nemlig stille en Mand til Tvekamp, og den,
der vandt, skulde for sit Parti have vundet Sejrens
Hæder. Øgmunds Kæmper var den sejrende, og med denne
Trøst lod Bispen sig nøje. Naar fra nu af Forholdet
mellem de to Bisper blev bedre, var det dog maaske
ikke saa meget Holmgangens Skyld som bevirket ved
den fælles Frygt for den sig nærmende Reformation.

Samtidig med at J. A. saaledes tiltvang sig
Anerkjendelse i sit Embede, havde han været ivrig
betænkt paa at udvide sin verdslige Magt. En
Uenighed med en af Øens rigeste Mænd, Lagmanden
Teitur Thorleifsson, førte til, at J. A. trods en
tidligere i Sagen falden Dom fik ham afsat og ved sin
Svigersøn, Teits Efterfølger i Embedet, fradømt alt
Gods. Halvdelen af dette, der skulde tilfalde Kongen,
tilkjøbte Dommeren sig; men da denne Mand kort efter
døde, bemægtigede J. A. sig paa Datterens Vegne hans
samtlige Ejendomme. Nu blev en af J. A.s Sønner, Are,
Lagmand, tre andre Sønner bleve Præster, og gjennem
sine Børn besvogredes Biskoppen med Øens anseteste
Familier.

I Skalholt var Biskop Øgmund omkring 1530 bleven
foruroliget ved enkelte Udtalelser i luthersk Retning,
men i øvrigt vare de nærmest følgende Aar for saa
vidt fordelagtige for Bisperne, som disse under de
med Grevens Fejde følgende Uroligheder i Danmark-Norge
havde ikke blot den gejstlige, men ogsaa den verdslige
Bestyrelse af Island. 1537 bragtes Efterretning til
Landet om den i Danmark fuldbyrdede Reformation,
og Aaret efter, 1538, sendte Kong Christian III sin
Kirkeordinans til Island. Biskop Øgmund gav med Hensyn
til dens Overholdelse et halvt undskyldende Svar,
T. A. vides ikke at have svaret. I Skalholt Stift udviklede nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free