Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Clara Elisabeth, f. 1826, Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at prøve Lykken. Høedt anbefalede det til
Opførelse, men udbad sig en mundtlig Forhandling med
Forfatterinden i Anledning af nogle smaa Ændringer,
ved hvilken Lejlighed det endog for den nærmeste
Familie omhyggelig dulgte Forfatterskab delvis maatte
røbes. Høedt opmuntrede Frk. C. A. til nye Arbejder
og vedblev under alle disse at staa vejledende ved
hendes Side med sin paalidelige Theatererfaring. Efter
«En Evadatter», som gik over Scenen med megen Aplomb
og gjorde stor Lykke, fulgte paa det kgl. Theater
i Okt. 1858 «En Velgjørers Testament»., Skuespil
i 3 Akter, i Febr. 1862 «Rosa og Rosita», Lystspil
i 2 Akter, i Dec. s. A. «En Theaterhistorie under
Ludvig XIV», Lystspil i 2 Akter, i Dec. 1866 «En
nyttig Onkel», Lystspil i i Akt paa rimede Vers,
1. Marts 1870 «Grøns Fødselsdag», Lystspil i 3 Akter,
i Maj 1871 «Dé lykkeligste Børn», Lystspil i i Akt,
og i Marts 1873 «Sandt og Usandt», Lystspil i 2
Akter. Flere af disse kvikke og tækkelige dramatiske
Arbejder have naaet et betydeligt Antal Opførelser;
i denne Henseende saa vel som med Hensyn til Ideens
Originalitet og Gjennemførelsens komiske Fylde
rager «Rosa og Rosita» imidlertid et godt Stykke
op over sine Søskende. Som det i en Aarrække var et
af Publikums Yndlingsskuespil, blev det ogsaa strax
ved sin Fremkomst modtaget med almindeligt Bifald og
var som original Theaterdigtning overhovedet et saa
overraskende Fænomen, at «Fædrelandet»s Anmelder,
Cl. Petersen, mente at give den naturligste Forklaring
af dets Tilsyneladelse ved at antyde Muligheden af,
at det langt snarere var en Bearbejdelse end en blot
Paavirkning fra visse Retninger af den italienske og
spanske Komedie – en Formodning, hvis Grundløshed
Forfatterinden godtgjorde ved sin Oplysning om, at
Lystspillets Motiv var taget af en jødisk Novellette,
med hvilken Stykket i øvrigt ikke havde mindste
Lighed, hverken i Scenegang eller Dialog. Under et
af C. A.s Besøg i Paris interesserede den berømte
Skuespiller og Forfatter Régnier sig for «Rosa og
Rosita»s Omplantelse i Théatre français’ Repertoire,
uden at denne Plan dog blev gjennemført, til Dels
fordi Forfatterinden nødig vilde underkaste sit Stykke
en foreslaaet Omdannelse ved Théodore de Banvilles
Medvirkning. Paa Tysk oversattes Lystspillet af
Burgtheatrets Regissør og Skuespiller Dr. Forster og
spilledes i Wien, i Breslau, i Berlin o. fl. St.;
en Kritiker i sidstnævnte By regnede Stykket blandt
de bedste, der i den nyere Tid ere gaaede over den
tyske Scene, og beklagede kun,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
