- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
210

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anchersen, Ancher, 1702-60, Læge - Anchersen, Hans Peder, 1700 - 65, Filolog og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han ægtet Ingeborg Christine Fritsch, Datter af en
Kjøbmand i Ribe. Hun døde først 1790. Da Ægteskabet
var barnløst, oprettede han af sin Formue et større
Legat for dermed at lønne en dygtig Skoleholder i
Ribe.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 210 f.
Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. X, 85 ff.

Jul. Petersen.

Anchersen, Hans Peder, 1700-65, Filolog og
Historiker, er født 4. Okt. 1700 i Bork Præstegaard i
Ribe Stift og var en Broder til den foregaaende. Han
blev Student 1716, 1717 tog han Exam. philos., blev
Baccalaureus og Alumnus paa Valkendorfs Kollegium,
1719 blev han Dekanus paa Klosteret, rejste 1723-26
udenlands (i Tyskland) med en Borgersøn, blev 1726
Magister og Hovmester for Etatsraad Axel Billes tre
Sønner, med hvilke han laa to Aar i Halle; besøgte
derefter Paris, England, Nederlandene; efter sin
Hjemkomst 1730 holdt han private Kollegier over
Verdenshistorie, Geografi og Veltalenhed. 1732 blev
han Konrektor ved Kathedralskolen i Kjøbenhavn, 1733
tillige Universitetsbibliothekar; han læste over
Veltalenhed for Prof. Th. Bartholin, over Historie og
Geografi for Prof. Holberg. 1736 blev han Professor
og Assessor i Konsistoriet, samme Aar Dr. Juris,
1737 Professor eloqventiæ. Han var to Gange Rector
magn., ni Gange Dekanus. 1752 blev han virkelig
Justitsraad. Han døde 22. April 1765. Han blev 1737
gift med Catharine Wiel, Enke efter Raadmand Herman
Høyer.

A. var en meget lærd Mand i sine Fag, klassisk
Filologi og de nordiske Landes Historie og indre
Forhold i Middelalderen. Han var derhos en meget
flittig Mand, om end hans Skrifter ikke alle udmærke
sig ved deres Omfang, de fleste vare Disputatser,
af hvilke han har udgivet 56. En Disputats:
«Observationes de solduriis», udkom i 12 Afdelinger i
Aarene 1734-40, en anden: «Horatii Carmina sæcularia
ad laudem Phoebi et Dianæ», udkom i 13 Afdelinger
i Aarene 1749-60. Nogle af hans Disputatser bleve
udgivne i Bremen 1775 som «Opuscula minora collecta»;
4 Disputatser fra 1741-45 om Fejltagelser, som
fremmede have begaaet ved at behandle Fædrelandets
Geografi, udkom samlede som Bog 1747. Af hans andre
Skrifter (heriblandt Universitetsprogrammet akademiske
Taler) maa fremhæves: «Herthedal ved Leyre i Siæland
og det gamle Danemark 150 for og efter Christi Fødsel»
(1745), som 1747 udkom paa Latin i ny Bearbejdelse:
«Vallis Herthæ Deæ et Origines Danicæ ex Græcis et
Latinis Autoribus descr. et illustr.»,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free