Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancher, Peder Kofod, 1710-88, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da A. saa, at det ikke blev til noget med
Lovgivningsarbejdet, fattede han den glædelige
Beslutning at skrive en udførlig dansk Lovhistorie.
A.s videnskabelige Virksomhed skyldes i første Række
hans Forbindelse med Universitetet, ved hvilket
han holdt Festtaler og Disputatser samt fra 1748-79
som Dekan i det juridiske Fakultet affattede dettes
Betænkninger. Dertil kom hans Forhold til forskjellige
lærde Selskaber. Han var saaledes «Opseer» for det
i 1746 af Magister Eilschow dannede Selskab for
Udgivelse af filosofiske, historiske og økonomiske
Skrifter, som dog fristede en kort Tilværelse. Efter
Forslag af Grev J. L. Holstein optoges han 1750
i det danske og blev senere ogsaa Medlem af det
norske Videnskabernes Selskab. End videre tog han
efter Grev Bernstorffs Foranledning Del i Datidens
økonomiske Bestræbelser og blev 1769 Medlem af det
danske Landhusholdningsselskab. Til de saaledes
fremkaldte Skrifter slutte sig endelig endnu de
mest betydningsfulde, der skyldes Forfatterens frie
Initiativ, fremgaaet af hans egen videnskabelige
Lyst.
A. var en selvlært Mand, der i det væsentlige
skyldte egen Granskning sin Dannelse. Professor
Thestrup paaankede dette i sin Censur over A.s
Konkurrenceafhandling; men takket være hans
videnskabelige Selvstændighed, blev A. netop en
Banebryder i den danske Retsvidenskab. Denne
Udviklingsmaade medførte ogsaa, at han ikke,
som f. Ex. Henrik Stampe, søgte udenlandske Lærdes
Undervisning. Han rejste kun én Gang i videnskabeligt
Øjemed 1772-73 for at undersøge danske Haandskrifter
i Antikvitetsarkivet i Stockholm. Ellers vare
hans Rejser Bade- og Rekreations-rejser, paa
hvilke Bibliotheker og Haandskrifter synes at have
interesseret ham mere end lærde Mænd. Han brevvexlede
derfor ogsaa kun med Saadanne fremmede, der selv søgte
ham, saasom den kejserlige Hofraad Baron Senkenberg,
Hofraad Platner i Leipzig og Hr. Fellenberg i Genf.
A. var i Besiddelse af et vist Lune, der i «Brevet
til ingen om intet i Lov og Ret» (1765) boltrede sig
saa lystig, at det vakte Anstød, og Forfatteren i en
Alvorsmands Skikkelse maatte gjendrive sig selv. Han
synes derfor ogsaa at have yndet Holberg – hvem
han valgte til sin private Præceptor – og Moliére og
forsøgte sig endog selv en Gang imellem i Skjæmtevers;
men i øvrigt laa Æsthetiken ham fjærnere. I Fortalen
til T. Reenbergs Skrifter behandler han saaledes det
haartrukne Æmne, om en Digter kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
