Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aldenburg, Anton Greve af, 1633-80, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side og Hertug Joachim Ernst af Pløen paa den
anden. Af disse vilde ventelig den mægtigste være
mindst nøjeregnende, og Grev Anton Günther enedes
altsaa 1653 med Danmark-Gottorp om en Ordning,
hvorved selve Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst
skulde tilfalde Danmark og Gottorp til lige Deling,
men alt Allodialeje Sønnen Anton, der ved samme
Tid, 1654, legitimeredes af Kejseren og gjordes til
Rigsgreve af Aldenburg. Ved en opstillet Definition
af Ordet Allodialgods lykkedes det dertil at faa
henregnet: alt inddæmmet Land, det ved Reformationen
indvundne Kirkegods o. a. m., saa at Grev Anton
vilde blive en rigere Mand end mangen anden fyrstelig
Lensbesidder. 1659 ægtede han Augusta, en Datter af
Grev Johan af Wittgenstein, der inden sin Død 1669
fødte ham 5 Døtre.
Den gamle Grev Anton Günther døde 1667 og bevarede
til det sidste sit venskabelige Forhold til Danmark
og Gottorp, hvis Tropper han endog tog ind i sit Land
1663 og følgende Aar. Regeringsforandringen forløb
altsaa uden Vanskeligheder. Som Statholder i Oldenberg
modtog Grev A. Undersaatternes Hylding af Kongen af
Danmark og Hertugen af Gottorp og tiltraadte selv
sin Del af Arven. Om selve Grevskaberne udbrød der
Strid og Proces; men da Kongen vel tabte Processen,
men vandt Landet 1673, vedblev Grev A. fremdeles at
styre det som kgl. Statholder.
Han droges samtidig nærmere til Hoffet i Kjøbenhavn,
blev Statsminister, Gehejmeraad og Ridder af
Elefanten, naturaliseredes som dansk Greve 1671
og viste sit gode Sindelag ved selv at stille et
Regiment til Krigen 1675 – alt endnu i Griffenfelds
Tid. Efter dennes Fald vandt hans Stilling endnu
mere i Styrke, for saa vidt han i sine Egenskaber af
Kongehusets anerkjendte Frænde og af en ualmindelig
rig Mand fyldte mere end før i de Kredse, der omgave
Kongen. Blandt de rivaliserende Partier sluttede
han sig sammen med Hahn og Jens Juel til at bekæmpe
Brandenborgs Overvægt. Hans repræsentative Evner
ligesom hans pekuniære Stilling gjorde ham søgt
ved given Lejlighed. Saaledes var han Formand i
det glimrende Gesandtskab, der paa Danmarks Vegne
1676-79 deltog i Kongressen i Nimwegen. Han gjorde
selv Forskud af de fornødne Midler og fik derved en
Fordring paa 70000 Rdl., for hvilken Amtet Rastede i
Oldenborg gaves ham i Pant. – Næppe hjemkommen sendtes
han til Lund for at slutte Freden med Sverige, der
tillige med det dertil knyttede dansk-svenske Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
