Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahrensen, Arnold Andreas Bull, 1807-60, Læge - Ahrenskjold, s. Arentskjold - Akeleye, Christian Knudsen, -1632 - Akeleye, Gabriel Knudsen, -1652
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ideelle Aandsretning end for sin rige Kundskabsfylde.
Han var gift med Maria Busck, Datter af Kapt., Hjul- og
Karetmagermester B.
Smith og Blad, Den danske Lægestand, 4. Udg., S. 2.
Erslew, Forf. Lex. Bibl. f. Læger 5. R. I, 471.
Jul Petersen.
Ahrenskjold, s. Arentskjold.
Akeleye, Christian Knudsen, –1632, var af en
fynsk Adelsslægt og var en Søn af Knud Mikkelsen
til Skinnerup (nu Ulriksholm) i Fyn og Kirsten
Algudsdatter. Fra 1581 til 1588 tjente han som
Sekretær i Kancelliet og erholdt i denne Stilling
et Kanonikat i Aarhus. Efter at han havde tilskjødet
Kongen sin Fædrenegaard Skinnerup, blev han 1616 til
Vederlag forlenet med St. Hans Kloster i Odense, men
fratraadte alt 1618 dette Len mod en aarlig Pension og
boede siden i Flensborg og Lybek. Han døde 11. Marts
1632 i ringe Kaar og ligger begraven i St. Knuds
Kirke i Odense. 18. Avg. 1588 havde han ægtet Regitse
Jacobsdatter Sparre, der døde barnløs 18. Febr. 1610.
Danmarks Adels Aarbog 1884 S. 15 f.
Thiset.
Akeleye, Gabriel Knudsen, –1652. Han var en Søn af
Landsdommer i Halland Knud Gabrielsen A. til Krængerup
og Hjulerød. Hans Moder var Sophie Enevoldsdatter
Voyen. 1627 kom han i Sorø Skole. Senere rejste han
i Udlandet. 1643 ansattes han i det danske Kancelli,
hvor han i flere Aar virkede som Sekretær. I denne
Stilling syslede han med Studiet af Statsforfatning
og Statsforvaltning og skrev allerede 1643
sme «Peregrinatoriæ prudentiæ præcepta», som
endnu haves i Haandskrift (N. kgl. Sml. 8vo
Nr. 141 b i d. st. kgl. Bibliothek) og indeholde en
Anvisning for unge Adelsmænd, der ville studere disse
Fag i Udlandet. Det var uden Tvivl ogsaa Interessen
for disse Videnskaber, der førte ham ind paa Studiet
af Tacitus. 1646 udgav han sine «Excercitationes sive
politico-philologici discursus in librum C. Cornelii
Taciti de moribus Germanorum veterum». Skriftet var
dediceret til Christian IV og ledsaget af en glimrende
Censur af Steph. Joh. Stephanius. Ogsaa ridderlige
Øvelser omfattede han med Forkjærlighed og efterlod
sig et Værk om Fægtekunsten; det blev ikke udgivet,
men han sendte det i Haandskrift til Jørgen Seefeldt
1649. Samme Aar modtog han tillige med Henrik Bielke
paa Frederik III’s Vegne Hyldingseden af Indbyggerne
paa Færøerne og Island og skrev herom en «Historisk
Relation», som udkom 1650. Maaske var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
