Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand.
Han var den yngste Søn af ndfr. nævnte Storkansler Grev
Frederik A. og dennes anden Hustru Marie Elisabeth
f. Grevinde af Leiningen og Dachsburg; han fødtes
25. April 1670. Ved sin Faders Død 1686 arvede han
efter dennes testamentariske Bestemmelse Grevskabet
Rixingen i det vestlige Tyskland; Grevskabet Langeland
tilfaldt ham 1708, efter at begge hans ældre Brødre
vare døde. Desuden ejede han i Tyskland Friherreskabet
Mørsberg, i Sønderjylland Familiegodserne Graasten,
Søgaard og Ballegaard, og i Aaret 1702 kjøbte han
en Del af det tidligere Krongods i Kalundborg Amt,
som Frederik III 1664 havde solgt til Gabriel
Marselis. Han nedlagde her Landsbyen Østrup, af
hvis Jorder han dannede Hovedgaarden Østrupgaard,
det nuværende Lerchenborg. I Nærheden af Kjøbenhavn
byggede han som Lyststed Sorgenfri Slot.
Hans Fader lod ham faa en omhyggelig Undervisning,
blandt andet under den bekjendte Theolog Hector
Gottfried Masius’ Vejledning, og efter at han havde
tilbragt et Par Aar sammen med denne i Udlandet,
blev han som ung Mand knyttet nøje til den kongelige
Familie. Christian V overdrog ham 1696 Stillingen som
Gouvernør og Hofmester hos sin yngre Søn Prins Carl
under dennes Rejse i Udlandet, i hvilken Stilling
han kom til at afløse den senere som Minister hos
Frederik IV bekjendte Johan Georg Holstein. Han fulgte
Prinsen paa denne Rejse igjennem Tyskland, Schweits,
Frankrig, Italien og tilbage over Holland. Man har en
Række Breve, som Prinsens Moder, Dronning Charlotte
Amalie har skrevet til ham under denne Rejse. Lige
saa smukt et Vidnesbyrd de ere om Dronningens
moderlige Ømhed, lige saa stærkt vidne de om den Pris,
hun satte paa A. Hun begynder blandt andet en Gang
et Brev til ham med de Ord: «Det er ikke simpelt hen
blot en Tilfredsstillelse, men en virkelig dyb Glæde,
jeg føler over eders Maade at være paa mod min Søn;
jeg stoler i den Grad paa eder, at jeg ikke i den
Henseende har den ringeste Tvivl. Ved Trofasthed og
Omhu har I vundet min Yndest, som jeg stedse skal
fastholde over for eder.» Hvor ængstelig hun end
var for den Indflydelse, Italiens slette Sæder kunde
faa paa Sønnen, saa beroligede det hende, at han var
under A.s Tilsyn.
Allerede inden denne tiltraadte Rejsen, var han
bleven Kammerherre (1695); under Opholdet i Udlandet
fik han Danebrogsordenen (1698), og da han kom hjem
med Prinsen, blev der (1699) overdraget ham en Række
høje Hofcharger. Han blev 1699
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
