- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
113

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adolf, Hertug af Holsten-Gottorp, 1600-31 - Adolf Frederik, Konge af Sverige, Prins af det holsten-gottorpske Hus, 1710-71

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Belejring og blev endelig efter en haard Kamp
dødelig saaret i det berømte Slag ved Breitenfeld
7/17 Sept. 1631. To Dage efter døde han i
Eilenburg. Hans Lig blev paa hans Moders og Broders
Ønske udleveret og bisat i Slesvig Domkirke.

Jahrbb. f. d. Landeskunde d. Herzogth. Schleswig, Holstein u. Lauenb. VIII, 35 ff.

J. A. Fridericia.

Adolf Frederik, Konge af Sverige, Prins af det
holsten-gottorpske Hus, 1710-71, var Søn af den fra
den store nordiske Krig bekjendte Administrator i
Holsten-Gottorp Christian August og dennes Kusine,
Prinsesse Albertine Frederikke af Baden-Durlach. Han
blev født 14. Maj 1710. Foruden at være Fyrst-Biskop
i Lybek valgtes han 1743 til Tronfølger i Sverige i
Henhold til, hvad der var aftalt i Fredspræliminærerne
i Åbo med Kejserinde Elisabeth af Rusland. Den
Overvægt, denne havde vundet under den for Svenskerne
højst uheldige finske Krig, satte hende i Stand til
at fremtvinge hans Valg, i det hun som Vederlag for
dette gav den største Del tilbage af, hvad hendes
Tropper havde erobret i Finland. Den personlige
Forkjærlighed, hun havde for det gottorpske Hus,
bragte hende til at ønske hans Valg, og dette lettedes
vel ogsaa derved, at han nedstammede fra en Søster
af Carl X Gustav. 8 Aar efter sit Valg besteg han
Tronen. Han var en godmodig, ikke betydelig Mand,
og de Forhold, hvorunder han blev Konge, i høj Grad
ydmygende for ham. Det var paa den Tid, at de svenske
Rigsdagspartier Hattene og Huerne under deres Kamp
om Magten i Landet kappedes om at gjøre Kongemagten
til en blot Skygge. A. F.s Dronning Louise Ulrikke,
en Søster til Frederik II af Preussen, var klog og en
kraftig Karakter, men havde mere Sans for Intriger
end politisk Takt, og de Forsøg, der under hendes
Opmuntring fandt Sted for at skaffe Kongen større
Magt, førte kun til hans endnu dybere Ydmygelse.

A. F.s Valg til svensk Tronfølger var et Nederlag
for den dansk-norske Politik, der understøttet af en
stor Del af den svenske Bondestand gik ud paa at faa
den senere Frederik V udvalgt til denne Stilling. Den
Modsætning, der her var traadt frem imellem dansk og
holsten-gottorpsk, svarede godt til de Stemninger,
A. F. og hans Dronning vedbleve at nære imod det
danske Hof. Ligesom denne deres Holdning blev en
Hovedgrund til, at Danmark-Norges ledende Statsmand
J. H. E. Bernstorff holdt det for at være uforeneligt
med Rigets Sikkerhed, at Kongemagten i Sverige var stærk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free