Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adolf (I), Hertug af Sønderjylland, 1401-59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronning Margrethe en Gang ved et Besøg hos
Enkehertuginden havde foræret ham et Smykke til at
sætte i Hatten, fortælles der, at han ikke var at
formaa til at tage imod det, og da det fæstedes paa
hans Trøje, rev han det af. Dronningen skal da have
sagt: «Du vil blive en arg Fjende af mit Rige!» Efter
Faderens Død sendtes han til Borggreven af Nürnberg,
Frederik, som i de Aar kaaredes til Kurfyrste af
Brandenborg, Stamfaderen til det nuværende Kejserhus.
Da A. efter dansk Ret var bleven myndig, kaldte
Farbroderen Grev Henrik ham tilbage og gav ham de
to stærkeste Slotte i Holsten, Rensburg og Segeberg
(1419). Han satte sin Lid til denne Brodersøn fremfor
den ældre Henrik, der en Tid lang var bleven opfostret
i Danmark. Efter Grevens Død (1421) fik A. Styrelsen
af det hele Grevskab, medens Henrik førte Kampen om
Sønderjylland og den yngste Broder Gerhard indtil
videre blev holdt uden for Regeringen. Alle tre Brødre
kaldte sig i øvrigt Hertuger af «Slesvig» og Grever af
Holsten, i det deres Paastand som bekjendt gik ud paa,
at baade det danske Hertugdømme og det tyske Grevskab
vare arvelige i deres Slægt.
Først fra Aaret 1427, da den ældste Broder havde
fundet sin Død ved Belejringen af Flensborg, traadte
Adolf – eller Alef, Alv, som han kaldes af Samtiden –
i Spidsen for den langvarige Kamp mod Kong Erik af
Pommern. Hansestæderne havde nu imidlertid taget
aabent Parti for Holstenerne, medens Kongens
Sag efterhaanden blev Opgiven i Sønderjylland,
og A. opnaaede saaledes ved Vaabenstilstanden i
Vordingborg (1435) den fredelige Besiddelse af
alt, hvad han ved den Tid havde underkastet sig,
nemlig hele Sønderjylland (undtagen Haderslev,
med de nærmest liggende Herreder, og Ribe med
Bispestolens Gods ved Trøjborg og Møgeltønder)
samt Als og Øerne i Vesterhavet paa et Par enkelte
nær. Da kort efter Misfornøjelsen med Kong Erik
blev saa stor, at man tænkte paa at fordrive ham fra
Riget, deltog Grev A. med de danske Stormænd i denne
Sammensværgelse, og ved en Overenskomst i Lybek 1439
enedes man om at indkalde Christoffer af Bajern,
der da skulde forpligtes til at forlene Greven med
Hertugdømmet. Denne Forlening udførtes da ogsaa i
det følgende Aar, og den nye Hertug fik ved denne
Lejlighed udleveret Haderslev og Ærø som hørende til
Hertugdømmet, medens Ribe ligesom tidligere forblev
under Kronen.
A., der efter sin yngste Broder Gerhards Død var
den eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
