- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
90

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adeler, Cort Sivertsen, 1622-75, Admiral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Da med Aaret 1672 Udsigterne til et Brud med
Sverige stadig bleve mere og mere truende paa
Grund af den almindelige evropæiske Situation og
trods Griffenfelds Bestræbelser for at bevare en
foreløbig Nevtralitet, var det naturligt, at ogsaa
Flaaden blev Gjenstand for den største Opmærksomhed,
og at omfattende Rustninger fandt Sted. Allerede
1673 var A. udset til Flaadens øverstbefalende,
og ved Krigens Udbrud 1675 tildeltes denne Stilling
ham endelig. 28. Juli udfærdigedes en Instrux for
ham som Chef for den samlede til Østersøen bestemte
Flaade, bestaaende af en Del danske Krigsskibe og
de hollandske Auxiliærskibe. Flaaden var delt i 3
Eskadrer, under Generaladmiralen selv, Niels Juel
og den hollandske Kommandør Bincks; dens Størrelse
angives noget forskjellig; dog bestod den næppe af
mere end 12 Linjeskibe foruden mindre Skibe. A.s
Instrux gik ud paa, at han skulde krydse mellem
Bornholm og Rygen, forurolige denne Ø samt Usedom
og Wollin og for øvrigt optage alle Skibe, som gik
fra og til Sverige, men han maatte paa ingen Maade
risikere Flaaden ved i Utide at indlade sig i Kamp
med den svenske Flaade, hvis denne viste sig at være
for stærk.

13. Avg. stod Flaaden under Sejl til Østersøen,
A. var om Bord paa Admiralskibet St. Georg; det var
første Gang, at han i dansk Tjeneste skulde maale
sig med Fjenden. Men Omstændighederne føjede sig
anderledes. Efter at have krydset i Farvandet ved
Bornholm gik Flaaden i Slutningen af Avg. vest paa
og lagde sig for Anker mellem Møen og Rygen. Sidst
i Sept. nærmede man sig til denne Ø, men en Landgang
viste sig for farlig. Snart begyndte ogsaa Situationen
at blive ugunstig. Der indløb Efterretninger om, at
den svenske Flaade var den danske betydelig overlegen
i Styrke, Forholdet til de hollandske Skibschefer
var ikke synderlig godt, stærke Storme begyndte at
blæse op, og hertil kom som den værste Ulykke en
farlig Epidemi blandt Skibsmandskabet. Det varede
heller ikke længe, inden A. selv følte sig smittet og
syg. Under disse Omstændigheder besluttede han sig til
at søge tilbage under Stevns, hvor Flaaden ankrede op
22. Okt.; en Uges Tid efter gik den længere tilbage,
hen imod Dragør. Herfra anmodede han Rigsadmiralen
Henrik Bielke om at komme om Bord til sig for af ham
at modtage Kongens Befalinger; gik disse ud paa,
at han atter skulde søge Søen, vilde han adlyde,
men paa egen Haand vilde han ikke med sit af Sygdom
medtagne Mandskab vove Flaaden, især da de stærke
Storme vedbleve. Men imidlertid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free