Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde ikke trænge igjennem. Det var derfor en stor
Sejr for A., at det lykkedes for ham at faa Tienden
vedtagen i sit Stift (1171); der fastsattes bestemte
Regler for de Ydelser, som endnu skulde bibeholdes,
især Bøderne for de saakaldte «Helligbrud»,
alle de Forseelser eller Forsyndelser, som kunde
paatales af de kirkelige Myndigheder. «Herimod
lovede Bønderne Biskoppen Tredjedelen af Tienden»,
siges der; de to andre gik som bekjendt til Præsten og
Kirkebygningen. Denne saakaldte «sjællandske Kirkelov»
blev vedtagen paa et Maalstævne i Ringsted Lund og
lyst paa Landstinget (1171). Tre Aar efter gjentoges
det samme i Lund. Ærkebiskop Eskil var efter sin
Hjemkomst bleven forsonet med Kongen og A., og under
et Ophold af denne sidste ved Ærkebispesædet vedtoges
i alt væsentligt samme Lov af Skaaningerne «paa
Maalstævne i Lund». Den optegnedes og udfærdigedes
under Kongens og de to Biskoppers Segl; i den
senere Kirkestrid med Jacob Erlandsen kom den til at
spille en fremtrædende Rolle som et Frihedsbrev for
Menighederne imod Ærkebispens Overgreb.
Ved disse Bestemmelser tiltoge uden al Tvivl
Bispestolenes Indtægter i høj Grad, og herfra har da
vel den Dom om A., at han var havesyg og gjerrig, sin
Oprindelse. I Virkeligheden savner denne Beskyldning
selvfølgelig al Grund. A. ejede ved sin Død kun det,
han havde arvet eller var i Besiddelse af som Prælat
og Stormand i Riget. Naar han havde samlet store
Indtægter paa sin Haand, saa var det for at sikre
Saadanne til de Formaal, som efter hin Tids Vilkaar
kun Kirkens Mænd i Længden kunde ventes at ville ofre
noget paa, medens vi forlængst have vænnet os til at
anse dem for Statens Opgave. Ikke blot den egentlige
Aandskultur, men for en væsentlig Del ogsaa Rigets
Forsvar havde sine bedste, ofte eneste Støtter i
Biskopperne. For sit eget Vedkommende levede A. et
saare afholdende og nøjsomt Liv, ligesom hans sædelige
Renhed og højsindede Gavmildhed fremhæves med den
højeste Ros.
Et Par Aar efter Udstedelsen af den Skaanske Kirkelov
nedlagde Ærkebiskop Eskil med Pavens Samtykke sit
Embede. Det var ikke gaaet saa let i Skaane som i
Sjælland med Tiendens Indførelse; vel var Loven bleven
vedtagen, men da det kom til Stykket, modsatte Almuen
sig at efterkomme den. Samtidig indvikledes hans
nærmeste Slægt i de politiske Stridigheder mellem
Kongen og de forbigaaede Kongefrænder. Han havde
derfor atter opholdt sig et Par Aar i Udlandet og
vendte nu tilbage med Pavens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
