Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon, 1128-1201, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere indkaldte til Danmark og gjorde til Abbed paa
Eskilsø, umiddelbart ved Siden af sit eget Bispesæde
Roskilde. A. blev selv en udmærket Klerk, dygtig ikke
blot i den kirkelige Lærdom, men ogsaa i Lovkyndighed
og verdslige Videnskaber. Her uddannede han den
sjældne Veltalenhed, som han senere berømmes for,
ligesom han allerede i denne sin første Ungdomstid
lagde Grunden til den Selvbeherskelse og den ydmyge
Fromhed, som baade Fjender og Venner anerkjendte hos
ham. Som Søn af en Høvding og som opfostret sammen
med vordende Høvdinger havde han tillige uddannet
sit Legeme i alle Tidens Idrætter, ligesom hans
maadeholdne Levemaade gjorde det muligt for ham
at underkaste sig overordentlige og vedholdende
Anstrængelser; men det synes i øvrigt at fremgaa
af flere Træk, at hans Ydre ikke var anseligt, og
at man ikke lagde Mærke til ham, naar han færdedes
blandt sine Standsfæller, før han fik Lejlighed til
at gjøre sig gjældende ved sin Tale.
A. nævnes ikke i Tronfejderne før henimod Slutningen;
han stod da selvfølgelig paa Valdemars Side. Ved den
Forhandling mellem ham og den tilbagevendte Svend i
Albani Kirke, som indledede Forliget mellem Kongerne,
var han det eneste Vidne, og da Svend kort efter
overfaldt sine Medkonger ved Gildet i Roskilde,
aflagde A. de første fremtrædende Prøver paa sit
urokkelige Mod og sin hensynsløse Hengivenhed for
Valdemar. Skjønt han nemlig var udenfor al Fare,
den Gang Overfaldet skete, ilede han ufortøvet sin
Fosterbroder til Hjælp, og da han troede at have
fundet ham haardt saaret, vilde han ikke forlade ham
eller tænke paa sin egen Sikkerhed. Senere undkom han
ved sin Ro og Aandsnærværelse og bragte sin Moder
det første Budskab om, hvad der var sket; men saa
stor var ogsaa hendes Hengivenhed for den unge Konge,
at hendes Sorg over hans formentlige Død var større
end Glæden over Sønnens Frelse.
Ligesom vistnok i den nærmest foregaaende Tid opholdt
A. sig nu atter en Stund hos sin Moder i Fjenneslev;
som præsteviet Klerk deltog han næppe i den blodige
Afgjørelse paa Gradehede. Men i det følgende Foraar
kom han til for første Gang at drage Sværdet i en
Kamp af en helt anden Natur.
Vendernes Hærtog havde under Borgerkrigene overskredet
ethvert Maal; store Strækninger af Landet laa øde,
og de sydlige Øer begyndte at modtage en vendisk
Befolkning og træde i venskabelig Forbindelse med den;
fra det tidlige Foraar af maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
