- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
69

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahamson, Werner Hans Frederik, 1744-1812, Officer og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldbyrdedes, paa det nøjeste knyttet hertil og med
om muligt endnu større Krav paa at mindes af en
taknemmelig Efterslægt gaar A.’s ivrige Bestræbelser
for Danskhedens Befrielse overhovedet fra det tyske
Element. Dette er saa meget mærkeligere, som hans
Barndomshjem var tysk. Han kunde selv ikke et dansk
Ord, da han kom ind paa Landkadetakademiet, og dog
havde han efter knap to Aars Forløb opnaaet et saa
stort Herredømme over det danske Sprog, at han ved
en Præmieæskning kunde besvare den stillede Opgave
paa Dansk i velbyggede, rimfri Jamber, et i lige
Grad talende Vidnesbyrd om hans Energi, Begavelse og
tidlig vakte Kjærlighed til det danske Sprog. Denne
hans nationale Vækkelse fik en mægtig Impuls og kan
betragtes som fuldført, da han 1773 lærte at kjende
de Skatte, der skjulte sig i de islandske Sagaer,
hvilke han med sit Sprogtalent snart lærte at læse i
Grundsproget, og hvoraf han senere har oversat nogle,
og han gaar nu med den største Iver til Studiet af
vore Oltidsminder, hvis Betydning han har fremhævet i
flere Afhandlinger, samler i Forbindelse med Rahbek
og Nyerup vore middelalderlige Folkeviser, der dog
først udkom efter hans Død under Titel «Udvalgte
danske Viser fra Middelalderen» (5 Bind, 1812-14) og
deltager i Udgivelsen af populære danske Skrifter. Han
var en fortrolig Ven og Beundrer af Digteren
Ewald og en af de første, der forstod at vurdere
dennes nationale Betydning. Tidlig vakt i religiøs
Henseende stod han ogsaa i Venskabsforbindelse med
Biskop Balle og var i Forening med denne og Ove
Malling Sjælen i den Kommission, der foranstaltede
Udgivelsen af «Evangelisk-christelig Psalmebog»
(1793-98). Trykkefriheden havde i ham den ivrigste
Forsvarer, men ligesom han ingensinde selv misbrugte
den, saaledes havde han ogsaa Øje for, at den kunde
være et tveægget Sværd, og han var den første, der
offentlig udtalte, at Struensee ved dens Indførelse
selv havde hvæsset Øxen i sine Fjenders Haand. I en af
sine Fortællinger, «Tronfølgen i Gondar», fører han et
velrettet Slag mod Datidens Smædeskrivere. Talrige ere
i øvrigt de Bidrag, hvormed han ved sin store Flid,
Alsidighed og Belæsthed saa sig i Stand til at berige
den danske Litteratur (se Nyerups «Lit.-Lexikon»),
og bl. a. i «Minerva» (1785-1807) og «Borgervennen»
(1796-1810), af hvilke Tidsskrifter han var en flittig
Medarbejder, vil man saaledes finde Afhandlinger og
Recensioner af ham over de forskjelligste Æmner. Som
Kritiker gjør A. ikke Forsøg paa at glimre eller være
overlegen, Satiren og Ironien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free