- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
27

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarsleb, Christen Nielsen, -1723, Præst - Aarsleff, Carl Vilhelm Olaf Peter, f. 1852, Billedhugger - Aarøe, Bendt Christian Mogens, 1828-86, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde ytret sine Meninger, særlig om kongelige
Personer og udenlandske Magter, kunde efter deres
Mening «ikke tolereres», og Kong Frederik IV var
enig med dem heri, vel især fordi der kunde gives
de udpegede Udtryk og Bemærkninger Anvendelse paa
Nutiden. – Efter denne Modgang betraadte A. ikke
mere Forfatterbanen. Han døde i de første Dage af
Avg. 1723. Gift 1. med Anne Nielsdatter, 2. med
Johanne Beate de Clerque.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd I, 42 (med Kall Rasmussens Tilføjelser).
Wiberg, Alm. Præstehist. III, 159.
Luxdorphiana S. 287 ff.
Danske Mag. 4. R. VI, 353 ff.

H. F. Rørdam.

Aarsleff, Carl Vilhelm Olaf Peter, f. 1852, Billedhugger,
Søn af Drejermester Th. A. i Nyborg, er
født der, besøgte senere Kunstakademiet i Kjøbenhavn
og vandt den store Guldmedaille 1881 for et Relief:
«Dolon indhentes af Diomedes og Odysseus». Derefter
opholdt han sig som Akademiets Stipendiat et Par Aar
i Syden. Til Frederiksborg-Musæet har han udført en
Frise med Æmner af Jomsvikingernes Liv. Hans smukkeste
Arbejde er vel hidtil en Statue af den fortabte Søn,
udstillet 1885.

Jul. Lange.

Aarøe, Bendt Christian Magens, 1828-86, Officer,
er født 5. Jan. 1828 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, der
tidligere havde været Militær og gjort Krigen med i
1848 som Kapitajn, var Toldembedsmand. Skjønt hans
Hu ikke stod til Handelen, blev han dog anbragt
i Lære hos en Silke- og Klædehandler;
men han forlod hurtig denne Stilling, da
hans egentlige var at blive Militær.
Han henvendte sig derfor til Kong Christian VIII med
Anmodning om Understøttelse og fik
Tilsagn af Kongen om at blive Landkadet paa
Chatolkassens Regning. Saaledes kom A. i 1845
ind i Hæren og udnævntes til Sekondlieutenant 3 Aar
senere. Kort efter udbrød Krigen, og han gjorde da
Tjeneste først ved 4. Forstærknings-, senere ved
12. lette Bataillon. Aaret efter var han med
i Slaget ved Kolding og udmærkede sig navnlig ved
Stormen paa Vrandrup Hovgaard, hvornæst han deltog
i Ryes Tilbagetog til Dels som Kompagnichef, efter
at han i Juni var forfremmet til Premierlieutenant;
endnu samme Aar benaadedes han for sin Optræden ved
Kolding med Ridderkorset. Den paafølgende
Vinter blev A. Adjudant hos Oberst Læssøe
og deltog ved dennes Side i Slaget ved Isted.
Da Læssøe faldt, var han netop sendt bort for
at overbringe en Befaling, men da han ved
Tilbagekomsten hørte sin døende Chefs Ønske om,
at Grydeskoven skulde tages,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free