Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarestrup, Carl Ludvig Emil, 1800-56, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de mange Ture ud i Landet paa alle Aarets og Døgnets
Tider bidroge sikkert til at bevare Friskheden
og Naturglæden hos ham. Paa disse Kjøreture fra
Landsby til Herregaard undfangedes nu og da et Digt,
som saa senere fæstnedes til Papiret, men der var
ingen Trang eller Ærgjerrighed til at sende det ud i
Verden. En Udenlandsrejse, han foretog som Læge for en
dødssyg Komtesse, gjaldt Tyskland og Bøhmen, ellers
indskrænkede alle Udflugter sig til en for det meste
aarlig tilbagevendende Tur til Hovedstaden. Paa en
af disse gjorde han Søren Kierkegaards Bekjendtskab,
og paa en Møensrejse 1839 traf han Thorvaldsen, hvis
Værker tidlig havde gjort et dybt Indtryk paa ham. Sit
gode Litteraturkjendskab vedligeholdt han flittig ved
Hjælp af Bogsendinger fra Hovedstaden. Hans mange,
i Regelen meget fri, Oversættelser vise, hvilke
udenlandske Digtere han fortrinsvis syslede med:
Moore, Heine, Goethe, Hugo, Burns, Byron, Hafis,
Rückert og Cunningham.
Paa Chr. Winthers Opfordring udgav A. i Dec. 1837
en Samling «Digte» – «et stort Ansvar for Gud
og Mennesker, men især for Reitzel,» siger han,
og den ringe Tillid til Læseverdenen, han synes
at have næret, bekræftede sig des værre. Det
var i den spekulative Digtnings og Filosofis
Glansperiode, og denne lod ikke sine Straaler
skinne paa en umiddelbar, sanselig frisk Natur
som A.’s. Endnu 3 Maaneder efter Bogens Fremkomst
var der kun solgt 40 Exemplarer. Karakteristisk
er det, at J. L. Heiberg hverken havde Plads for
A. i sin Anthologi fra 1842 eller nævnte ham med
et Ord i sin Afhandling om «lyrisk Poesi» Aaret
efter. P. L. Møller viste sig atter her som den
mest skarpsynede af Datidens Kritikere, men hans
træffende Karakteristik af de Aarestrupske Digte
vakte ingen videre Opmærksomhed. Digteren gjentog
ikke Forsøget. Den litterære Skæbne rokkede dog
ikke hans gode Humør eller forstyrrede hans daglige
Levevis som Læge og Selskabsmand. Hist og her i Breve
findes vel bitre Udfald mod Tidens Tendens; men en vis
Nøgternhed, som Provins- og Herregaardslivet meddeler,
hans Virksomhed og hans Pligter som Forsørger for en
talrig Familie tillode ham ikke at ruge over litterære
Skuffelser. Ved et Prøvevalg i Dec. 1840 blev A. valgt
til Deputeret sammen med Orla Lehmann, og kun Frygten
for, at det skulde skade hans Stilling som Læge,
hindrede ham fra at modtage Valget. Hans Stilling
til Tidens Frihedsbevægelse var paa en Gang præget
af den uafhængig følende Digter, af Provinsmatadoren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
