- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
xii

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ofte falde bort, men hvor den udføres, maa det ske med
al fornøden Hensynsfuldhed, særlig over for nulevende
eller nys afdøde. Det er ikke Meningen hermed at ville
forbyde Kritik eller at ville paalægge Forfatterne
at holde deres egen Opfattelse tilbage, saa vist som
dette ikke lader sig gjøre uden paa Bekostning af
Skildringens Liv og Værd; men Forfatterne opfordres
indtrængende til overalt at være moderate og over for
Nutidsforhold hellere at være lidt for forsigtige
end det modsatte, en Opfordring, som med de stærkt
udprægede Modsætninger mellem Partierne i vore Dage
ikke tør holdes tilbage. Overhovedet maa Lexikonnet
ikke gjøres til Tumleplads for Partianskuelser,
men skal tilsigte en upartisk Behandling. Naar
Udgiveren har søgt at faa forskjellige Anskuelser
paa Politikens, Litteraturens og Kunstens Omraader
repræsenterede blandt Medarbejderne, er dette sket,
for at saa vidt muligt en vis Sympathi over for
den skildrede Personlighed, der dog ikke maa udarte
til kritikløs Beundring, kan komme til Orde. — Med
Undtagelse af, at Fødsels- og Dødsdage altid saa
vidt muligt anføres, blive i Regelen, navnlig i de
mindre Artikler, Dagsangivelser ikke at medtage. —
Højere indenlandske Ordener (fra Kommandørgraden af)
angives, udenlandske derimod ikke eller kun i al
Korthed. Det maa erindres, at Ridder af Danebrog
indtil 1808 er det samme som Storkors af Danebrog.

Princippet for Ordningen træder formentlig klart
frem: Efternavn, Fornavn, Aarstal for Fødsel og
eventuelt Død, for saa vidt de kjendes, Angivelse
af vedkommendes vigtigste Stilling eller Virksomhed,
Biografien.

Saa simpel den Regel end lyder, at Artiklerne
ordnes efter Efternavnene, trænger den dog til
Forklaring. Ved Efternavn forstaas det, vi nu kalde
saaledes, selv om det egentlig ikke er noget Navn
(Hansen, Petersen). At ordne den ældre Tids Navne
efter det, vi nu kalde Fornavne, hvor der intet
Slægtnavn bruges (altsaa Jacob Erlandsen under Jacob,
Hans Tausen under Hans), er ganske vist i og for
sig det rationelt rigtige, men aldeles upraktisk i
et Værk, der henvender sig til den større Almenhed,
og har desuden den Ulempe, at en bestemt, af alle
godkjendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free