Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af, og at han heller ikke troede paa sin egen Skæbne, men gjorde en Afregning
med sin Barndom og sin Gud. Det var, som om han, medens
vi gik der paa Gaden, i Tanken slog sig for Brystet og sagde: Baavaunauseinu
horabim, for vore store Synders Skyld."
Goldschmidt tog senere (i 1839) den saakaldte anden Examen, men
opgav derefter alle videre akademiske Studier. I Datidens lystige og
begejstrede Studenterliv tog han heller ikke Del. "I Ordets frie, glade
Betydning har jeg aldrig været Student," siger han selv. En Gang i
Tusmørket sneg han sig ind ad Porten for at se det besungne Træ i
Regensgaarden. Det er utvivlsomt, at den store Skuffelse ved Examensbordet,
der virkede saa stærkt paa hans i Forvejen yderst følsomme Sind, har
været Aarsagen til, at han saaledes selv stillede sig udenfor og valgte helt
at gaa sine egne Veje.
Hans Sind var oprevet ikke blot ved den Skuffelse, hans Ærgjerrighed
havde lidt, men ogsaa af Kjærlighedssorg, og i denne Stemning var der jo
god Jordbund for det første Gjennembrud af hans digteriske Evner. Han
forsøgte sig med at skrive en Novelle. "Det var en rædsom Poesi, en
forfærdelig Novelle," siger han, "mere et lyrisk-hysterisk Udbrud uden Sang
end en Skildring af Personer, Karakterer, virkelige Forhold - dertil havde
jeg endnu ingen Magt, var for umoden, stod mig selv for nær ..." Men
Novellen hjalp ham til at faa sin Hjærtesorg paa Afstand, og den vakte
Lyst hos ham til at skrive flere Fortællinger, som ogsaa efterhaanden fik
fastere Form. Der var imidlertid ingen, som brød sig om at trykke disse
umodne Forsøg, og for at faa Novellerne offentliggjorte besluttede
Goldschmidt - han var den Gang 18 Aar gammel - selv at udgive et
Ugeblad. I Oktober 1837 udsendte han det første Nummer af "Nestved
Ugeblad", der blev skrevet og trykt i Kjøbenhavn, hvor den ungdommelige
Redaktør og Udgiver boede, men Bladet sysselsatte sig væsentlig med
Anliggender, vedrørende Præstø Amt; en enkelt Artikel skaffede Redaktøren
en Domfældelse, der medførte Mulkt og et Aars Censur, og ved Udgangen
af 1839 afstod han Bladet for 200 Rdl, der paa det Tidspunkt forekom
ham at være en umaadelig Sum.
Dette var Begyndelsen til Goldschmidts journalistiske Løbebane, der
snart efter skulde tage helt anderledes Fart. I en Kreds af ligesindede
unge Mænd blev Planen lagt til at stifte et Blad, der skulde opponere "paa
en ganske anden Maade end den øvrige, kjedelige Oppositionspresse." Det
blev foreslaaet, at det skulde være "et Satans Blad, saadan en rigtig
Corsaire-Satan, som de har i Paris!" Af denne hastig grebne Titel blev
den første Halvdel beholdt, og den 8de Oktober 1840 udkom det første
Nummer af Goldschmidts navnkundige Ugeblad "Corsaren". Det var tre
Fjerdingaar efter Christian den Ottendes Regeringstiltrædelse, da der laa
meget Sprængstof i Luften, medens Dagens Spørgsmaal var, om Kongen
vilde give en "Konstitution". Den politiske Situation, med Absolutisme,
Politistokregimente og al Slags gammel Slendrian indbød saa stærkt som
vel muligt til Udgivelsen af et satirisk Ugeblad, men Censurreglement og
Mulktsystem gjorde ogsaa Legen saare vanskelig, for ikke at sige farlig
for den, der førte an. Goldschmidt viste sig at være Opgaven voxen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
