Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var i Forvejen sparsomt nok paa Grund af de høje Gjenbohuse i den smalle
Gade. Men lidt mørkt i en Kirke skader ikke; man dæmper jo ellers Lyset
ved malede Ruder, en Foranstaltning, der i Vartov var ganske overflødig. Var
Pladsen snæver, og blev den det mere og mere, alt som der i Aarenes Løb strømmede
flere og flere til den lille Kirke, saa medførte det den Fordel, at man
kom hinanden nærmere. Kunde det end hænde, at de, der under Altergangen
laa paa Knæfaldet, blev traadte paa Benene af dem, der trængtes
bagved, saa var der dog ingen Fare for, at Højtideligheds-Følelsen skulde
forsvinde, naar "den Gamle" stod for Alteret i Messedragt, og, vendt mod
Menigheden, med Kalken i Haand, udtalte Ordene: Drikker alle heraf! med
sin dybe Stemme" [1].
Søndag den 1ste September 1872 holdt Grundtvig for sidste Gang
Prædiken og Altergang i Vartov Kirke. Dagen efter døde han pludseligt,
uden nogen egentlig, forudgaaende Sygdom; kun havde han i den sidste
Tid følt sig svag. Sit sidste Digt skrev han kort før sin Død, som i en
Anelse om den nær forestaaende Bortgang; men baade i Indhold og Form
vidner Digtet om, at hans Aand endnu var fuldkommen frisk:
"Gammel nok jeg nu er blevet
mellem Vuggen min og Grav.
Nu jeg staaer ved Falderebet
ved det store, vilde Hav,
hvor Magneten er Guds-Ordet
og Guds Aand staar selv ved Roret.
Stormene er frygtelige,
stille staaer her Mandevid,
nærmest er de Dødes Rige,
nemt det er at stævne did;
men, o ve for Uglesangen!
Bundløs der er Undergangen.
Vel paa jordisk Vis at regne
langt af Led er Paradis,
er os nært dog allevegne,
hvor hos Ordet er Guds Pris,
saa for Sjæleøje-Stavnen
brat sig aabner Himmel-Havnen.
Ja, hvor Aanden staaer for Styret,
og Guds-Ordet er Kompas
gjælder, som i Æventyret,
Evighedens Timeglas;
der sig brat, som sagt, saa gjort,
aabner Evighedens Port.
Derfor Jesus-Christus-Navnet
prises skal evindelig;
af hans Kjærlighed omfavnet
Hjertet er i Himmerig;
naar med denne Verden brydes,
til Guds-Bordet vi indbydes."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
