2:157 (Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Modstrid med sin oprindelige Plan havde Grundtvig udsendt "Optrin
af Kæmpelivets Undergang" forud for sin Behandling af "Asamanden Odins
Komme til Norden"; men to Aar efter, 1811, udkom Digtningens første
Del: "Optrin af Norners og Asers Kamp", der - ligeledes i. fri dramatisk
Form - behandler Sagnkredsen om Volsunger og Gjukunger. Det mærkedes
nu, at i den mellemliggende Tid var Digterens religiøse Livssyn undergaaet
en Forvandling, langt stærkere end nogensinde før. Asers og Norners
Kamp skildres fra et christeligt Synspunkt; i den oldnordiske Sagnkreds
blandes bibelhistoriske og kirkehistoriske Elementer, der bryde forstyrrende
ind i Helhedsindtrykket, og i poetisk Henseende bliver Digtningen af ringere
Værd end de forudgaaende historiske Optrin. Grundtvig har ikke selv
savnet Blik derfor, og han siger, at han ingenlunde vil forsvare, end mindre
undskylde "de christelige Slutninger" som noget, Stoffet fordrede; men "de
ere tilsatte og staa der i Guds Navn, fordi jeg ikke kan udholde noget
Arbejde, hvor jeg skulde glemme min Frelsers Pris og hans Ophøjelse".

Tiden mellem Udgivelsen af "Optrin af Kæmpelivets Undergang" og
"Norners og Asers Kamp" var bleven en af de stærkest bevægede og
følgerigeste Episoder i Grundtvigs Liv, den, som man med skjellig Grund
har betegnet som hans religiøse Krise.

"Nordens Mytologi" og "Optrin af Kæmpelivet", foruden hvad han
ellers havde skrevet af Digte og større Afhandlinger, havde efter Tilbagekomsten
fra Langeland skaffet Grundtvig et anset Navn i Literaturen og
henledet Opmærksomheden paa ham, og for ham selv stod det, som om
det var Oldtidsvidenskaben, der vinkede ham som hans rette Virkefelt,
medens hans Ønske gik ud paa at opnaa en Lærestol ved Universitetet; det
hedder i et af hans Digte fra den Tid:

"Axelstad, maatte jeg da
leve i Dig til min Død,
knyttet til Oldtidens Liv,
fremmed for Nutidens Død."

Præstelig Gjerning havde han i denne Tid slet ikke tænkt paa at øve;
men saa fik han at vide, at hans Fader, der nu var 76 Aar og trængte
haardt til en Medhjælper, ikke kunde finde nogen, der var efter hans Sind;
thi de, der tilbød sig, var allesammen Rationalister. Og da skammede han
sig ved, "at hans gamle Fader, det Aar han blev Jubellærer, skulde nødes
til at nedlægge sit Embede, fordi hans yngste Søn, som dog havde Attestats
og Præstealder, ikke vilde opgive sine glimrende Udsigter i Hovedstaden ved
at blive personel Kapellan i sin Fødeby." Nu var han ikke længe om at
tage sin Beslutning, og han holdt sin Dimisprædiken i Regenskirken den
17de Marts 1810 for derefter at kunne modtage Præstevielse. Den af
Fakultetet beskikkede Censor, Professor P. E. Müller, gav ham Udmærkelse
for Prædikenen, og den udkom en Maaneds Tid efter under Titlen: "Hvi
er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?" tilegnet hans Fader som
en af de Præster, "der ikke havde fornægtet deres Frelser".

Til Forfatterens egen store Overraskelse viste det sig, at den udgivne
Dimisprædiken vakte en uhyre Opsigt. Han havde taget varmt og

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dandig19/0263.html

		Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:157 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|