Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar Folk vil gaa paa Svir i Kro,
han drager dem til stille Ro;
hvad ei de gider hørt i Prosa,
det siger han dem snildt sub rosa.
Det nemlig: At det sømmer sig
for dem at være skikkelig.
At kun det er de Skikkelige,
som komme ind i Himmerige.
Hvor stort for en moralsk Poet
at tolke blid Humanitet;
om sveden Grød og svegne Pligter –
hvor skiønt, hvor saligt for en Digter!
Du ædle Middelmaadighed!
Jeg elsker Dig med stort Besked.
Din Deilighed giort haver mig til Træl
og indtaget mig med Storm, det svær jeg paa min Siel."
"I Skyggen vi vanke,
blandt lysgrønne Straae.
Sanct Hans Urt vi sanke,
hvor Blomsterne staae.
Pæne lille Urt
staaer saa reent og puurt,
staaer saa frisk og grøn,
uformærkt i Løn . . ."
Op og ned!
Ned og op!
Ved Blomsterbed
Over Egens Top!
Under Spil og Klang
vore Stole gaae,
med Timernes Gang,
hinanden bagefter,
af alle Kræfter,
uden at naae.
– – –
Som lynsnar Piil
fald ned, min Krands!
med behændig Iil,
paa den Lok, som sig slynger
om Pigen, som gynger
i Cirkeldands.
– – –
Lyd, kielne Luth!
Nu hæver hun sig.
Den søde Glut!
Hendes funklende Øie,
som en Stierne i det Høie,
skuer ned paa mig.
– – –
Jeg kysser dig, Luft!
Her aanded hendes Mund
Blomsterduft,
for en liden Stund.
Livsalige Sted!
Men Klokken ringer!
Ak! ud hun springer.
Jeg springer med.
Ei længer ned!
Ei længer op!
Jeg følger dit Fied,
dit svævende Fied,
du Rosenknop!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
