Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMMERS HIIU 8.
Historieskriveren Suhm antager, at Bornholms Navn — hos Angelsaxerne
»Burgendaland«, hos de gamle Nordboere »Burgundarholm« — har sin
Oprindelse, hvad den første Deel af samme angaaer, fra de mærkelige Borge,
som den tidlige Middelalder eller maaskee endog Oldtiden alt havde at opvise
paa Øen. Saameget er vist, at disse Borgpladse, af hvilke Ringmurene af
Steen endnu sees ved Gainleborg og Lilleborg, maae vække Forbauselse ved
deres Omfang, og at de derfor end mere maae have vakt Opmærksomhed paa
en Tid, da Befæstningerne i Norden vare af saa ringe Omfang og for største
Delen oprørte afTræ. Øboernes Ihærdighed i at skabe sig sikkre Tilflugtssteder
for de Angreb af Vikinger, som det lille Ølands afsondrede Beliggenhed saa let
kunde fremkalde, viste sig ogsaa ved de 4 Rundkirker, der aabenbart havde
dette Øiemed ved Siden af den religieuse Bestemmelse. Af senere Oprindelse
og af en tilvisse heel forskjellig Bestemmelse er den Befæstning, der her
sees i sine stolte Ruiner*). Medens hine vare nærmest stillede til Værn
mod røverske Fjender, var denne fornemmelig en Tvangborg til at hævde
Besiddelsen af Landet eller i hvert Fald sikkre den mod Kongemagtens
Overgreb ; thi det tør vel antages Tor afgjort, at Lunds Erkebiskopper, der i Midten
af det 12te Aarhundrede vare komne i Besiddelse ar Bornholms største Deel,
have gjort det første Anlæg til en Borg paa en af de mange Bjergknolde, der
paa Landets Nordspids danne Klippestrækningen »Hammeren«, linder Erke- "
bispernes Stridigheder med Kongerne af Danmark kom den mere og mere sig
*) Den preussiske Generalconsul i Danmark, li. Quehl, udgav i 1856 en meget Interessant
Beskrivelse ar Bornholm. Han kalder 1 dette Skrift disse Bygningslevningcr netop med
denne Benævnelse, og han kommer tilbage tit disse Ord saaledes: -De stolte Ruiner, siger
jeg, og de fortjene dette Navn. De ere Ikke alene do skjunnestc Ruiner i Danmark, men
jeg erindrer ikke, selv i det paa Bulner saa rige Tydskland, at have seet dem skjonnere,.
udvidende Borg ofte i disses Besiddelse, deels ved Overdragelse og deels ved
Magt, men vendte altid tilbage igjen lil de mægtige Prælaters Besiddelse, indtil
Christian den Anden bemægtigede sig Borgen i Aaret 1522. Da han var
styrtet, overdroges Bornholm paa 50 Aar til Lybekkerne, og nu residerede
deres Landshøvdinger — af hvilke Bernhard Knoph opførte det store saakaldte
Manleltaarn, der er saa fremtrædende i Billedet — som oftest paa Slottet.
Endnu 1645 fordrev Ilden fra Slottets Kanoner to svenske Orlogsskibe; men
ikke længe efter blev Christiansø en Fæstning, og nu tabte llammershuus sin
Anseelse som saadan. I det mærkelige Tidsskifte, da Adelsherredømmet maatte
vige for Enevoldsmagten, gjemte Slottets Mure som Fanger Corfitz Ulfeld og
hans trofaste Hustru Eleonore Christine. Alt 1736 var Ringmuren
nedfalden, hvilket sees af en Afbildning i Thuras Beskrivelse af Bornholm; det
store Taarn, Kirken og Cotnmandantens Bolig vare dog endnu dengang
vedligeholdte; en senere Afbildning fra 1754 viser derimod det Hele som Ruin.
Commandanten var forinden den Tid Hyttet til Rønne. Vindesygen forenede
sig nu med Elementerne til at ødelægge Bygningen mere og mere. 1822
blev der dog sat Grændse for Salg og Bortførelse af Muurstenene, og
Slots-ruinerne bleve erklærede for et af Staten fredet Mindesmærke. Endnu i lange
Aarrækker ville som Følge heraf, som det staaer til at haabe, disse stolte
Ruiner tildrage sig det væbnede Øies Forskning af de Mange, der Nord om
Bornholm ved Dampens eller Vindens Magt føres indad Østersøen eller fra
denne op mod Øresund; endnu længe ville de, der i Sommerens Dage besøge
det lille eiendommelige Øland, gjøre Reisen gjennem de smukke Dale med
Trægrupper og løsrevne Klippestykker, der fore op til den gamle Fæstnings
vældige Mure paa den steilt mod Havet alTaldende Klippe, og fra denne nyde
Udsigten over Havet og det nærliggende maleriske Land.
G. S. Wibe» Uogtrykkori.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
