Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjerne Strandgaden — den er ikke for Folk af mine
Breddegrader. Skal De ikke puste i Bakken?«
»Jeg vilde gjerne se Solen gaa ned.«
»Vær saa god! Deres Far var ikke stor af sig
forresten. Jeg har forren for ham i tyve Aar; men neimen 0111
jeg hørte om Solen en eneste Gang.«
Brunchorst satte sig paa Bænken, og Skipperen raabte
ind igjennem det aabne Vindu: »I,igger du, Wenche? Naa,
det var bra. Vil du stoppe den mellemste Kridtpiben til
Mosiø Brunchorst. Men du maa skynde dig, Mor, — ellers
gaar Solen fra ’an.«
Og Mowinckel lo, saa det knagede i Bænken.
Wenche kom med Piben.
»Det er min Datter, hun, som stopper for mig. Jeg
er Enkemand, ser De. Hun tænder ogsaa forresten, men
kanske det gjør Mosiø Brunchorst selv.«
Wenche skyndte sig at komme væk, Mowinckel
trykkede et vældigt Godnatkys paa hendes lille Mund, og snart
hørte de lette Skridt i Trappen og paa Værelset over deres
Hoveder.
Men Mowinckel fortalte om Rederen, til Klokken blev
ti, og Kridtpiberne gik ud.
Da sagde han Godnat og bad Brunchorst ikke være
fortrydelig for Solen sin Skyld. Den kom nok igjen.
Næste Kveld han skulde paa Klostrehaugen, holdt
Brunchorst sig forsigtig til den venstre Side af
Nykirkealmen-ningen. Men Skipperen havde praiet paa større Afstand,
han, i sine Dage; han brølte tvers over Almenningen, saa
det var ikke muligt at slippe. — —
orren: faret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
