Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det paa godt Norsk. Jeg har prøvet det, — jeg har mistet
min Far engang, begribeligvis, jeg er jo en gammel Mand.
Han var ikke nogen Agamemnon, min Far, — hvad
skulde de have en Agamemnon til deroppe mellem Glunterne ’)
og Torskestimerne.
Men han var en brav Kar, en kjæk Kar, og jeg var
ligesaa stolt af ham, som Elektra var af Agamemnon, det
vil jeg bare sige. Han var ikke Høvedsmand over den
græske Hær, — bare paa en liden Nordlandsbaad, men det
er det samme.
Vi havde forresten saameget imellem os, Far og jeg,
og nu fortalte Rektoren, saa de lange Mesterlektianere med
sorte Frakker og Skjæg blev ganske fugtige i Brillerne.
Da Timen var ude, var de gamle Mennesker uhyre
flaue for hverandre og meget forkjølede allesammen.
De saa ud igjennem Vinduerne, pustede paa Brillerne,
harkede, spyttede, kort sagt gjorde alle andre Ting end at
snakke, for det kunde de ikke. Og de huskede den Timen
om Elektra og Høvedsmanden paa Nordlandsbaaden; for
femti Aar efter var der en af dem, en gammel Professor paa
ni og seksti Aar, som fortalte mig om den.
Men Brandbøtterne var der ingen, som lo af, især da
de vidste, at de fik Lov til at le.
Vi bare spidsede Øren, naar vi hørte, at de var i
Far-vandet.
Kom de nærmere? Jo. Døren blev aabnet paa vid
Væg, og ind stavrede den Blinde, mens en liden Haand
langsomt lukkede Døren efter ham, og et Par sorte Barne-
*) Nordlændingeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
