Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Sjette (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ’ds—xx—s— x
V
RQ H
Flere af hans Skibe befandt sig i en farlig Stilling, udsat for Ilden fra Trekro-
ner, og han besluttede sig derfor til ved Anvendelsen af en Krigslist at faa Ende
paa Kampen. I et Brev underrettede han Kronprins Frederik, som fra
Land havde været Vidne til den frygtelige Kamp, om, at han vilde
blive nødsaget til at sætte Ild paa alle de flydende Batterier, han havde
taget, uden at kunne redde de tapre Danske, som befandt sig paa Skibeue,
hvis Skydningen vedblev fra dansk Side. Kronprinsen blev bevæget og gav
Ordre til at høre op med Kampen, uden at underrette Fischer herom.
Saaledes endte Slaget paa Reden, en Kamp, som uagtet sin uheldige Af-
slutning og de store Tab, de danske havde lidt, utvivlsomt er et af de stol-
teste Hædersminder i den danske Flaades Historie. Gravhojen paa Soeta-
tens Kirkegaard med den skonne Indskrift rinder Laurbrrrkranseu
Den Krans, som Fædrelandet gav,
Den visner ej paa faldne Heltes Grav
vidner om den Taknemmelighed, hvormed Folket mindedes de tapre Krigen-,
som værnede om Landets Ære
Kampen efterfulgtes af en Vaabenstilstand, under hvilken Danmark sagde
sig løs fra Neutralitetsforbundet. Men kort efter kom Efterretningen fra
Rusland om, at Kejser Povl var bleven myrdet, og herved opløstes Forbundet.
I de følgende 6 Aar lykkedes det den danske Regering, om end med
Møje, at holde Danmark udenfor de store Krige, som Napoleons 2Erger-
righed og Englands sejge Kraft holdt vedlige. Da bragte Napoleons
Sejr over Russerne l706——1707 og den derefter følgende Fred i Tilsit den
frygteligste Fare over Danmarks Hoved. Napoleon havde besluttet at ude-
lukke England fra Fastlandetz ved den saakaldte Fastlandsspcerring skulde
dette Lands Handel og Velstand ødelægges og dermed Kilden til dets fort-
satte Modstand mod Napoleons Herredomme udtørres. Da han ved Freden
iTilsit havde vundet Ruslands Kejser, den unge Alexander, for denne plan,
vedtoges det i en hemmelig Artikel at tvinge de Stater, som endnu ikke havde
sluttet sig til Fastlandsspcerringen og særlig Danmark med sin store Handels-
slaade og kraftige Søværu, til at lukke deres Havne for England og erklære
det Krig. Denne hemmelige Artikel kom, uvist hvorledes, til den engelske
Regerings Kundskab, og denne tøvede ikke med at komme Frankrig i Forkabet
Uopholdelig afsendtes en Gesandt til Danmark med Opfordring til at udlevere
Flaaden til Englands Varetægt, samtidig med at en mægtig engelsk Flaade
lagde sig i Sundet· Kronprinsen stod dengang med eren i Holsteu, rede
tit at afværge et fransk Angreb paa den danske Stats Neutralitet. Forbauset
og harmfuld over Englændernes Fordringer, der ledsagedes af Trusler om
Anvendelsen af Vold, hvis Danmark ikke vilde give efter, afslog han Eng-
lænderues Tilbud om Alliance paa de givne Betingelser, men han mang-
lede den nødvendige Overlegenhed til med sikker Haand at styre Skibet under
den overhoengende Fare. Han ilede til København, men kun for at føre
sin syge Fader bort fra Staden. København, hvis Forsvar var en Umulighed,
overlades til sin Skæbne, dog med det Paalceg at forsvare den saa længe som
muligt. Den gamle Kommandant, General Peymann, manglede Kraft og
Energi, og i Hovedstaden raadede ingen Forsvarsaand som i 1658. Imid-
218 —
Pkins cukjstian Fee- riig
Senere- Konz cnkistxaxk d: 825
lertid landsattes en engelsk Hær, 30,000 Mand, under Anførsel af General
Cathcart. København indesluttedes fra Land- og Søsiden, enkelte forvovne
Udfald bleve tilbageviste, og efterat de engelske Batterier vare opførte i en
Ruudkreds omkring Kobenhavn fra Svaneinolleu til Valby Bakke, begyndte
et Bombardement Onsdagen den 2. September, som med Afbrydelse fort-
sattes i Elc Dage og lagde store Dele af Staden i Grus. Frue Kirke gik
op i Luer og uhyre Værdier gik tabte, mange Mennesker, som ikke kunde
finde Tilflugt noget Sted, mistede Livet. l0,000 Bomber vare kastede ind
i Byen, da man endelig besluttede sig til Overgivelfe. Den 7de September
foregik Kapitulationeu, ved hvilken hele Flaaden og alt Somateriel udleve-
redes til Englaenderne Efter at have holdt Byen besat i over en Maaned
og ødelagt alt, hvad der fandtes i Havuen og paa Værfterne, sejlede Eng-
lwnderne bort den 2l. Oktober medtagende 26 Liniefkibe og Fregatter, lZ
Korvetter og Brigger, l Flaadebatteri og 30 mindre Fartojer samt hele In-
ventariet paa Holmen. Det største Røvertog, som den nyere Historie kan
opvise, var hermed tilendebragt
For Danmark var imidlertid Følgerne af denne Udaad de aller sørge-
ligste. Store Værdier vare gaaede tabt ved Bombardementet og Ranet af
Flaaden: Opbringelsen af den danske Handelsflaade ruinerede Danmarks rige
Handelsstandz den rejste sig ikke i den første Menneskealder Sorg og
Modleshed greb alles Sind og den følgende Tids alvorlige Begivenheder
forøgede den almindelige Nedgang i alle Forhold. Krouprinsen sluttede sig
i sin retfærdige Harme til Napoleon og erklærede Englaud Krig, efter at
det ved sit Overfald havde lammet hele vor Kraft.
I de følgende Aar 1807—1814k kastedes Danmark saaledes ind i den
store europæiske Malstroni, som Bernstorff med saa stor Klogskab havde holdt
Landet udenfor. Det maatte følge i Napoleons Kølvand, vel vidende, at det
kun blev brugt, hvor det kunde gavne den egenkcere og trolese Kejser, uden
Hensyn til dets egen Interesse. Da saaledes Sverige sluttede sig til Koali-
tionen mod Frankrig, maatte Danmark erklære det Krig (1808"). Medens
en fransk Hær under Bernadottes Anførsel kom til Danmark for i Forening
med den danske Hcer at gøre Landgang i Skaane, forberedte de Tropper,
der stod iNorge, et Indfald i det vestlige Sverige. Men af Candgangen i
Skaane blev intet; den franske Hær bestod hovedsagelig af Spaniere, som,
misfornojede med at skulle kæmpe for en Sag, der ikke i fjerneste Ukaade
vedkom dem, gjorde Opstand og begav sig ombord paa engelske Skibe, der
førte dem til deres Hjemstavn. Samtidig havde Russerne med større Held
angrebet og erobret Finland, og Sveuskerne greb da i deres Nød til at af-
saette den uduelige Konge Gustaf lV, Adolf, og vælge hans Farbroder Karl
(den 13de) til Konge. Da han ingen Børn havde, valgte man Prius Chri-
stian August af Augustenborg, Statholder i Norge og Overgeneral for den
Hær, der stod rede til at rykke ind over Grænsen, til Tronfølger iSverige.
Ved Freden i Iønkøping genoprettedes Freden med Danmark, men Udsigten
til at se den danske Prins som Konge i Sverige glippede, da Christian August
kort efter døde, og Svenskerne da valgte den franske General Bernadotte til
Tronfølger. I ham fik Danmark en farlig og talentfuld Fjende, som hurtig
i
—- k sp-,,-»,–H–:;s .– sit-L-
Zosccikk bcsc kkcdcsik Mig rig tie Roskrcote
Idet-ikk-
satte sig til Maal at skaffe Sverige Erstatning for det tabte Finland ved
Erhvervelsen af Norge.
Allerede l807 havde England truet Danmark med Tabet af Norge,
hvis man ikke vilde give efter for dets Fordringer. Englcendernes Herre-
dømme paa Havet havde afbrudt Forbindelsen mellem Danmark og Norge,
og efter Haanden vænnet dette Land til en vis Selvstændighed· Den eneste
Rest af Flaaden, Linieskibet Prins Christian, som endnu kunde hævde sig til
Sos imod den overlegne engelske Sømagt, blev tilintetgjort i den heltemodige
Kamp ved Sjællands Odde l808, hvor Willemoes faldt. Fra den Tid af
ophørte Forbindelsen med Norge ad Søvejen. Under egne Statholdere, først
Prins Christian August, senere Arveprins Frederiks Sem, Christian Frederik,
maatte det søge at værge sig selv. Da nu Forholdene udviklede sig saa-
ledes, at Danmarks eneste Støtte, Frankrig, efter Toget til Rusland lsl2
maatte koncentrere hele sin Kraft paa at forsvare sig imod sine overlegne
nu sejrsstolte Fjender, henlededes Sveriges Tanke af sig selv paa Erobrin-
gen af Norge-. Englaud tilsagde Bernadotte, nu Karl Iohan, dette Land,
hvis han tiltraadte Forbundet mod Frankrig, og Sverige sluttede sig da til
den sidste og store Koalitiou..
Frederik den Sjette, som 1808 havde efterfulgt sin Fader paa
Tronen, var ikke utilbøjelig til at opgive Forbundet med Frankrig,
men da man ikke vilde garantere ham Norge, saa han ingen anden Udvej
end at fortsætte Kampen ved Napoleons Side. lsltlc opfyldtes endelig
Danmarks Skcebne Efter Slaget ved Ceipzig rykkede en svensk-russisk-
preusisk Hcer frem mod Holsten· De danske Tropper veg for Overmagten,
kun hævdende Vaabeneeren ved en tapper Modstand ved Sehested. Fremfor
at vove en Kamp til det yderste, besluttede Kongen at søge Fred, og i
Kiel maatte Danmark bekvemme sig til at afstaa Norge til Sverige, idet
man i Erstatning fik Svensk-Ponnnern, som siden ombyttedes med Tauen-
burg. Til England afstodes Helgoland.
Atter var Danmark sønderlennnet. Norges Tab og Opløsningen af
Foreningen med dette Rige betød uhyre meget, ikke saa meget paa Grund
af det niaterielle Tab, som Adskillelsen bevirkede, som paa Grund af Op-
horet af den aandelige Samvirken, som havde fundet Sted mellem de to
Folk. I Norge føltes Freden i Kiel som en Vanære for Landet. Man be-
sluttede ikke at anerkende Fredsbetingelsen. Paa Ejdsvold samledes den første
norske Rigsforsamlingz den valgte Christian Frederik til Norges Konge og
vedtog den 17. Maj en fri Forfatning for Landet. Men hermed var Handsken
ogsaa kastet til Sverige, en Krig stod for Døren, og uundgaaelig syntes Kam-
pen, da Karl Iohan i Spidsen for en svensk Hær rykkede ind i Norge.
Da besluttede Christian Frederik at nedloegge Regeringen, hvis Sverige vilde
gaa ind paa at anerkende Norges fri Forfatning og dets Tilknytning til
Sverige ved en Personalunion Ved Konventionen i Mofs anerkendte
Karl Iohan Norges Fordringer, og uden ydmygelse forenedes de to Riger —
om end kun ved det løse Baand, som en fælles Konge kunde knytte. For-
holdet imellem de to Lande har da ogsaa senere baaret Præget af en vis
Usikkerhed og Loshed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
