Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik den Første. (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forgæves var hans Harme og Klager over denne Niddingsdaad Da
han fra Skibet fortes op «til Slottet mødte han Slotsbefalingsmanden Knud
Pedersen Gyldenstjerne; med fræk Haand drog denne ham i hans lange
Skæg og rev den gyldne Vlies’s Kæde af hans Bryst. Fængslets Porte
lukkede sig efter ham og fra nu af naaede Verdenslivets Begivenheder ikke
mere til hans Øre. Kong Frederik og Rigsraadet havde med Haand og
Mund forpligtet sig til aldrig at lade ham komme paa fri Fod.
Mod Christian den Andens Angreb havde Konge og Rigsraad staaet
fast og sammensluttet og da ogsaa baaret Sejren hjem. Lige overfor den
mægtige aandelige Bevægelse, som i disse Aar drog hen over Landet, skiltes
deres Veie, og det lykkedes derfor ikke at hindre Reformationens sejrrige
Fremgang i Danmark. Her som overalt i Enropa var det de samme Aar-
sager, der fremkaldte de samme Virkninger. Den katolske Kirke stod som en
Stat i Staten, omgcerdet af egne Love og støttet af en Magt og Rigdom,
der gjorde dens Jndehavere til Rigets mest indflydelsesrige og uafhængige
Mænd. Bisperne besad talrige faste Borge, ledsagedes af store Skarer
af Krigere og førte sig mere som uafhængige Fyrster end som Kristi ydmyge
Tjenere. Prælater og Præster lod Gudstjenesten besørge af uvidende og
daarlig underholdte Gejstlige; Tiggermunkene sendte deres saakaldte ,,Bedere«
rundt om i Landet for at indsamle Almisser, medens de fyldte Almuens Ore
med falske Jertegn, Løgn og Overtro. Afladshandelen dreves i al dens
Skamloshed som en indbringende Forretning, og uhyre Summer vandrede
ud af Riget til den romerske Pave. Gudstjenesten var bleven en blot og
bar Ceremonitjeneste3 Helgentilbedelsen, Messen og det hemmelige Skrifte-
maal dens fornemste Opgaver. Jngen var længere iTvivl om, at en Re-
formation af Kirken var nødvendig Spørgsmaalet var kun, om denne skulde
ske indenfor Kirken eller udenfor den.
Til Danmark naaede den reformatoriske Bevægelse allerede i Christian
den Andens Tid. Han indkaldte flere af Luthers Disciple, men disse bleve
her kun en kort Stund. Det blev Landets egne Børn, som fremkaldte Be-
vægelsen. Allerede under Kong Christian optraadte Karmelitermunken Povl
Helgesen som Universitetslærer for en Reformation indenfor Kirken. Men
han vilde ikke løsrive denne fra den katolske Lære og blev derfor senere
Luthers ivrigste Modstander her i Danmark. Ad mange Veje trængte imid-
lertid den nye Lære ind i Landet. Købmænd, Haandværkere og Studenter
bleve i de tyske Handels- og Universitetsbyer Vidne til den mægtige Religi-
onsbevoegelse· Overalt diskuteredes denne, paa Gader og Stræder, paa
Veje og Kroer, i Borg og Hytte. Kirkens Mænd begyndte at skælve, og
det blev deres første Opgave efter Kong Christians Fald «at sikre dens Stil-
ling ved Hjælp af Haandfæstningen. Kong Frederik maatte love at forsvare
den katolske Kirke og at straffe Luthers Disciple paa Liv og Gods.
J de første Aar lykkedes det at dæmme op for Strømmen; vel be-
gyndte der blandt Adelen at rejse sig Stemmer for at beklippe Gejstlighedens
Jndtægter og Rettigheder, men det var først, da Hans Tavs en i Viborg
havde sagt sig løs fra Munkevæsenet og ved Borgernes Hjælp havde hævdet
153 —
sin Ret til at tale om Guds rene Ord og Evangeliet, at Stormen for Alvor
brød løs. Hans Tavsen var en Bondeson fra Landsbyen Birkende i Fyn·
Efterat have gaaet i Skole i Odense og Slagelse blev han Munk iAntvor-
skov Kloster. Den livlige og velbegavede unge Munk sendtes af sine Fore-
satte til et tysk Universitet og vendte herfra tilbage til Danmark, hvor han
blev ansat som Lærer i Teologi ved Universitetet i København. Men da
Reforniatiotisbevægelsen brød frem, trængte Kirken til kraftige Støtter, og
Prioren i Antvorskov Kloster haabede at finde en saadan i Hans Tavsen.
Han sendte ham derfor paa Klostrets Bekostning paa ny til Udlandet for
at studere ved katolske Universiteter, og i det Haab at han skulde vende hjem
fuldt rustet til at optage Kampen med Reformatorerne. Men Skæbnen førte
Tavsen til Wittenberg 1523 Han hørte Luthers Prædiken, og det gik ham
som de fleste, der kom ind under denne mægtige Aands Herredømme; han
blev grebet af hans Tales Magt og hans Læres Sandhed. Da han kort
efter vendte hjem til Klostret i Antvorskov og her holdt en Prædiken, der
vidnede om, hvad der rørte sig i hans Hjerte, blev han straks kastet i Fængsel
og kun losladt for at komme under en stræng og paalidelig Gejstligs Tugt:
Prioren i Johanuiterklostret i Viborg· Her var det, at han vandt Priorens
Tillid og fik Lov til at prædike i Klosterkirken· Hans Tale vakte en stor
Bevægelse-, men Tavsen undgik Faren ved at stille sig under Borgernes Be-
skyttelse, forlade Klostret og aflægge sin Ulunkedragt. Da han derpaa prædikede
rinder stor Begejstring fra sin Menigheds Side i Graabrødrenes Kirke, sendte
Biskop Jorgen Fris sin Foged og Svende for at fængsle ham. Men Tav-
sen svarede, at han stod her i en hojere Herres Tjeneste og at han først
vilde komme, naar han havde endt Gudstjenesten. Da Fogden derpaa sogte
at gribe ham, strømmede Menigheden til; Kvinderne ilede hjem for at hente
Vaaben og Borgerne indtog en saa truende Holdning, at Fogden fandt det
klogest at opgive Forsøget Fra nu af var Hans Tavsen Reformationens
selvskrevne Forkæmper, og Viborg blev det faste Udgangspunkt for Bevægelsen
i Jylland. Da samtidig Kong Frederiks Søn, den unge Hertug Christian, op-
rettede en evangelisk Læreskole i Haderslev, sattes hele Jylland i Bevægelse
Herfra forplantede Roret sig til Malmø; støttet af Borgemester Jorgeu Kok
eller Monter begyndte her Frands Vormordsen, Hans Spandemager og Jens
Mortensen Tondebinder en selvstændig reformatorisk Bevægelse Og da selve
Kong Frederik 1526 tog Hans Tavsen i sin Beskyttelse, udnævnte ham til
sin Kapellan og det følgende Aar lod ham drage til København, hvor han
fra St. Nikolai Kirke først proedikede Evangeliet for Hovedstadens Borgere,
stod Reformationen ikke længer til at standse
Hertil kom, at Reformationen ogsaa havde fundet Tilhængere blandt
Adelen. Rigshovmesteren Mogens Gøye og den mægtige Adelsmand Erik
Banner hørte til dens varmeste Talsmændz men de fleste Adelsmænd lededes
dog af egenkærlige Motiver, idet de nu saa en gunstig Lejlighed til at be-
rige sig paa Kirkens Bekostning. Paa Herredagene i Odense 1526 og 1527
aftvang Adelen Bisperne store Judrømmelser med Hensyn til Besættelsen af de
høje Embeder og Forleuingen med Klostrene. Det store Klostergods var en
Rigdomskilde, som man ikke vilde lade svinde bort fra sig. Snart forlod
M
H-
ltusnnutut .
Munke og Nonner Klostrene, og inden faa Aar bestyredes de fleste af ade-
lige Lensmænd. Og Kongen fik ligeledes mere og mere Magt over Kirken-
For ham gjaldt det mest om at befæste Kronens Indflydelse paa Bispe-
valget, og ved de Valg, som han nu gennemførte, til ledige Bispedømmer,
maatte de nye Bisper love ikke at hindre, at Guds Ord og Evangeliet
prædikedes. Thi dette var Kærnepunktet i den danske Reformation: Hæv-
delsenaf den hellige Skrift som eneste Rettesnor for Menigheden. Derfor
angreb man alt, som ikke fandt sit Vidnesbyrd iSkriften: Colibatet, Messen,
Nadveren i den katolske Form og frem for alt Pavedommet·
Den katolske Kirke ydede ikke nogen nævneværdig Modstand; den talte
ingen agitatoriske Kræfter i sin Midte undtagen Povl Helgesen, hvem hans
Modstandere uretfærdig kaldte Vendekaabe· Da man endelig blev enig om at
prøve en aandelig Dyst paa Herredagen i Kobenhavn l530, turde Katolikerne
ikke lade det komme til en Disput paa Modersmaalet. Hans Tavsen og de
evangeliske Prædikanter fremstillede under stærk Tilslutniug af Borgerskabet deres
Lære, sammenfattet i Lch Artikler. To Gange daglig prædikede de i Hellig-
aands Kirken saa vel imod den katolske Kirkelcrre som imod dens Personer-.
Katolikerne havde indkaldt nogle tyske Lærde for at hjælpe dem i Kampen.
Men de Evangeliske vilde kun disputere paa Dansk, og Tyfkerne bleve dem
derfor kun til liden Nytte. Det blev ikke til noget med Disputatsen, og fkont
Kongen ikke turde stille sig afgjort paa de Evangeliskes Side, ja endog følte
sig forpligtet til at hævde Bispernes Jurisdiktionsret indenfor deres Stifter,
fik dette dog i det følgende ikke stort fat betyde. Reformationen udbredte sig
stedse videre og videre og paa enkelte Steder endog med et fuldstændigt
revolutionært Præg. J Kobenhavn var man forbitret over, at Kannikerne
i Vor Frue Kirke maatte læse deres latinske Messe i Kirken, naar lutherske
Prasdikaiiter ikke benyttede den til Prædiken og danfk Messe. Da man uden
Nytte havde klaget til Kongen og Bispen, den trodsige Joakim Ronnov,
trængte Zdje Juledag l530 en Almuehob ind i Kirken, anført af selve Borge-
mesteren, Ambrosius Bogbinder. Den sønderslog Helgenbilleder, ødelagde
Korstolene, borttog Messeboger, Kalke, Monstranser og vedblev hermed indtil
henimod Aften, da Byens Foged med bevæbnet Mandskab bragte Orden til
Veje. Frue Kirke blev da lukket indtil videre for al Gudstjeneste-
Christian den Andens Tog til Norge bragte for en Stund de oprørte
Lidenskaber i Ro. Ulen det var kun Havblik før Stormen. Til den indre
Gasring forbandt sig en truende politifk Fare. J Lybek vare Folkets Mænd
komne til Roret og havde valgt deres Høvding Jorgen Wullenwever til
Borgemester. Han vilde hæve Lybeks Magt til dens gamle Storhed særlig
overfor Hollænderne, deres gamle Medbejlere til Handelen i de nordiske
Riger. En Krig mellem de to Magter kunde forudses, og Danmark maatte
med eller mod sin Vilje blive inddraget deri. Just som denne Fare stod
for Døren, døde Kong Frederik paa Gottorp Slot den lo. April l533. Han
begravedes i Slesvig Domkirke, hvor et pragtfuldt Monument rejstes over
ham. Han var to Gange gift, først med Anna af Brondenborg, Moder til
Christian den Tredje, og dernæst med Sofie af Pommern, Stammoder til
de senere holsten-gottorpske Hertuger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
