Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindelige Købstadsret. § 28 og 32. –
3 H. Rørdam: Danske Kirkelove II 39. –
4 Denne Nat synes Fæsteparret i Reglen at have sovet sammen, selv om det ikke skete igen førend ved Brylluppet. Samme Skik i Thelemarken. Norsk Historisk Tidsskrift 2den Række III 192.
S. 189.
1 H. Rørdam: Danske Kirkelove II 341.
S. 190.
1 A. D. Jørgensen: Den nordiske Kirkes Grundlæggelse. S. 586.
S. 191.
1 Se f. Eks. Kurtz: Lærebog i Kirkehistorien § 135. 1. –
2 R. Keyser: Den norske Kirkes Historie II (Christiania 1858). S. 205, 308, 327, 491.
S. 192.
1 C. T. Engelstoft: Liturgiens Historie i Danmark. S. 292. –
2 Se ovenfor S. 170.
S. 193.
1 Franciscus Wormordi: Haandbog om den rette Evangeliske Messe (1539).
Bl. S. – P. Palladius: Søndages oc hellige Dages Episteler o. s. v. (Meydeborgk 1556) –
2 Kolderup-Rosenvinge: Samling af gamle danske Love V 54.
S. 194.
1 Samme Skrift V 530-31. –
2 Kirkehistoriske Samlinger V 283. –
3 R. Keyser: Den norske Kirkes Historie II 434.
S. 195.
1 J. Nellemann i Historisk Tidsskrift 5te Række I 365. –
2 Se f. Eks. -Bestemmelserne i Kong Hans’s almindelige Købstadsret § 31 og 32. –
3 Kirkehistoriske Samlinger V 283.
S. 196.
1 J. Nellemann i Historisk Tidsskrift 5te Række I 366.
S. 197.
1 Johannes Steenstrup: Den danske Bonde og Friheden 2den Udg. S. 146-47. –
2 John Brand: Observations on the popular antiquities of Great Britain. II (London 1849) 89 fgg. – Dr. Daniel Hoffmann: Eine Predigt am dritten Sontage des Aduents über das Euangelium Matthei XI. (Helmstadt 1581.) 4to.
S. 198.
1 Jydske Lov I 27. – Smlgn. J. Nellemann: Hist. Tidsskr. 5te Række I 370 fgg.
S. 199.
1 Historisk Tidsskrift 5te Række I 366 og III 708-11.
S. 200.
1 Luthers sämmtliche Werke. (Irmischer) XXIII 208-9. – Petrus Palladius: Söndagers oc hellige dagers Episteler o. s. v. (Meydeborgk 1556.) Bl. C. l-2. –
2 Luthers sämmtliche Werke (Irmischer) XXIII 93.
S. 201.
1 Efter Peder Palladius’ Oversættelse i Enchiridion af 1538 og Alterbog af 1556.
S. 202.
1 H. Rørdam: Danske Kirkelove I 74. 137-38. –
2 Luthers sämmtliche Werke XXIII 95. – Smlgn. Frants Wormordsens Udtalelse 1546 i H. Rørdam: Danske Kirkelove II 14. –
3 Peder Syv: Danske Ord-Sproge I 83. –
4 H. Rørdam: Danske Kirkelove I 74. –
5 Nellemann: Historisk Tidsskrift 5te Række I 372-79.
S. 204.
1 Peder Palladius: En Visitatz Bog, udg. af Sv. Grundtvig. S. 82-83.
S. 205.
1H. Rørdam: Danske Kirkelove I 256.
S. 206.
1 Samme Skrift I 299. –
2 Samme Skrift I 396-97. –
3 N. Nicolaysen: Norske Magasin I 584. –
4 Paus Samlinger af kongelige Forordninger S. 315-16. – Christian den Tredies Historie II 509-10. – H. Rørdam: Danske Kirkelove II 38-40. – Historisk Tidsskrift 5te Række III 328-30 og 706-12. –
5 Det er Spor af en lignende kongelig Befaling eller muligt blot Eftervirkning af den samme, naar Aar 1573, for Stavanger Stifts Vedkommende, ægteskabeligt Samliv uden Vielse paatales som strafbart. Norske Rigsregistranter II 59-60. – Det danske Rigsarkivs "Norske Samlinger" II Fasc. 2 no. 9. –
6 H. Rørdam: Danske Kirkelove II 319. Som det vil ses, deler jeg altsaa ikke
den af H. R. i samme Skrift S. 39 Anm. 1 udtalte Antagelse.
S. 207.
1 H. Rørdam: Danske Kirkelove I 137-38.
S. 208.
1 Den Kjøbenhavnske Reces af 1547. § 23. (Kolderup-Rosenvinge: Gamle Danske Love IV 214-36).
S. 209.
1 H. Rørdam: Danske Kirkelove II 15.
S. 210.
1 P. Palladius: En Visitatzbog, udg. af Svend Grundtvig. S. 83. –
2 Kirkehistoriske Samlinger V 283. –
3 H. Rørdam: Danske Kirkelove I 396. –
4 H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter 2den Række II 320 Anm. –
5 Kirkehistoriske Samlinger IV 470. – Iøvrigt er hele dette Forhold noget uklart og maa opfattes forskelligt alt efter den Maade, hvorpaa man fortolker Ordinansens Ord. Peder Palladius forstod disse saaledes, at kirkelig Lysning skulde finde Sted forud for ethvert Giftermaal, kirkeligt eller verdsligt: "Herefter maa ingen gives tilsammen, hverken af Præstemænd eller af andre, førend der er lyst tre Gange af Prædikestolen". (En Visitatz Bog, udg. af Grundtvig S. 83). J. Nellemann mener, at Ordinansen kun foreskrev Lysning som Betingelse for at opnaa kirkelig Vielse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
