Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 11. Kælenavne og Kærtegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
11
Naar vi vil søge at danne os et Begreb om hin Tids Kælenavne
og Kærtegn, maa vi først være klar over de Forudsætninger,
ud fra hvilke sligt overhovedet maa opfattes. Det er nemlig
et Omraade, hvor man – hvor besynderligt det end lyder –
har meget svært ved at dømme uhildet. Thi enhver Tidsalder
har sin bestemte Sum af godkendte Udtryk, som nu engang
falder den naturlige. Med et Smil hører eller ser maaske hver
enkelt af Slægten dem første Gang, men tilegner sig dem lidt
efter lidt og faar herigennem en Art almengyldig Maalestok, der
er ligesaa hurtig og sikker som upaalidelig i sin Dom. De Love,
hvorefter Udviklingen foregaar, er nemlig meget sammensatte;
det oprindeligste Udtryk er langtfra med Nødvendighed det mindst
passende; og der hører i hvert Fald betydelig Overlegenhed til
for virkelig at kunne sammenligne. Men idet Udtrykkene skifter
med Tidsalderne, gaar enhver Tidsalder blindt ud fra, at dens er
de bedste, og Fortidens afbrugte forekommer den enten latterlige
eller stødende. Naar vi da i det følgende straks føler os fristede
til at fælde samme Dom over det 16de Aarhundredes, er det
gavnligt at huske paa, at vi, der nu er Dommere, om nogle faa
Aar ufejlbarligt vil sidde paa Anklage-Bænken. Der vil komme
en Tid, da det 19de Aarhundredes Kælenavne: "Min Engel",
"mit Lama o. s. v. vil lyde ligesaa latterlige som det 16de
Aarhundredes "min Gris" eller det 18de Aarhundredes "min
Balsambøsse". Og naar vi forarges over, ja næsten kunde finde det
usømmeligt at omtale det 16de Aarhundredes Kærtegn, er det
en passende Modvægt at klare os, hvad hin Tid vilde have dømt
om vore Forhold, blot f. Eks. om et Bal. Det for en Kvinde at
vise sig med blottede Arme var efter Datids Begreber aldeles
uanstændigt. Og at saa disse samme Kvinder skulde hvirvles om
af Mænd, der intet andet Forhold havde til dem, end at de var
"præsenterede", – hun med sin blottede Arm paa hans Skulder,
han med sin Arm om hendes Liv – det var for en Tid, der
endnu ikke ret var vant til Runddanse, en ligefrem umulig Tanke.
Selv den kaadeste Borgestue-Indbildningskraft vilde ikke være
falden paa, at sligt engang skulde blive Skik.
Grundlaget for Datidens kærlige Tiltale var snævrere end Nutidens.
I en Tid, hvor man kaldte alle ved Fornavn, og hvor selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0236.html
