Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Trolovedes Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hensynsløst at sætte sig ud over alle Regler og Paabud. Faa denne Vis
bar Peiter Tittesen i Helsingør sig ad. Gertrud Gaasen havde
vundet hans Hjerte, men hun var trolovet med Thomas Hansen
i Helsingborg. Peiter tog da en rask Beslutning, bortførte hende
til sit Skib og havde Dristighed nok til at gaa op til hendes
Forældres Hus og forlange hendes Klæder udleverede. Gertruds
Moder, Johanne Gaasen, søgte her at stoppe ham og sagde, at
Datteren var trolovet med Thomas Hansen. Men "Peiter slog
saa trodselig Knep for hendes Næse" og svarede: "Hun har
været lovet mig forud, og jeg har nu haft min Vilje med hende".
Kort efter lettede Peiter Anker og stod ud af Sundet med sin
Brud.
Nu kom Retten paa Benene. Thomas Hansen anlagde Sag
imod Forældrene. Disse opbød hans Fæstensgave offentlig til
Tinge. Ikke uden Grund spurgte Dommerne Thomas, hvad han
egentlig tænkte sig at opnaa, om han f. Eks. vilde have Bøder
eller sin Fæstemø igen eller hvad andet. Thomas svarede, at han
blot begærede Ret over de to. Dommerne lovede ham, at den
skulde han faa, naar han skaffede dem tilstede. Men de var og
blev borte[1].
I de sjældne Tilfælde, hvor Trolovedes Skilsmisse virkelig
fandt Sted, spillede endnu paa gammel Vis Fæstegavernes
Tilbagegivelse en Hovedrolle som Tegn paa Forholdets Ophør
Hvor indgroet denne Skik var, kan blandt andet ses af, at den
fremdeles anvendtes som Billede i gejstlig Veltalenhed.
"Ligervis som en Fæstemø formedelst idelige og listige Eftertragtelse
saa og Omgængelse kan forføres fra sin Tro og Love, sin
Fæstemand given, falde udi Boleri med en anden og med samme
Forseelse befindes, derover af hans Forældre berøves og igen
fratages Klenodie, Klæder og andre Fæstensgaver, forskydes med
yderste Blusel og Foragtelse fra Ære og Agt, komme i
Elendighed – saa haver det sig og i lige Maade tildraget med denne
Kristi Menighed"[2].
Endnu i Aaret 1648 hedder det om Jomfru Kirstine Urne, en
Datter af Frederik Urne til Bregentved: "Hun havde tilforn
været forlovet .... med Christian Sparre, men hannem blev hans
Gaver for sine sær Aarsagers Skyld igen tiiskikket"[3].
Hvor lidet Regeringen med Ægteskabs-Ordinansen af 1582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
