Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
holdet her udi Riget, at de Folk, som hinanden have trolovet, og
derover haver været Vidnesbyrd og Bevisning, og de have givet
hinanden Fæstendefæ, de Folk ere Ægtefolk for Gud og Verden.
Hvilket altsammen at have været mellem Eder og den Pige
bevisligen findes. Thi ere I Ægtefolk"[1].
Niels Hemmingsens Kendelse vidner om hans Evne til klart
og uhildet at kunne holde sig til gældende Ret. Men hvor nu
disse Evner ikke var til Stede, hvor i en Domstol i
Ægteskabssager Formanden var svag og Meddommerne ivrige for den
kirkelige Opfattelse, dér maatte Dommen kunne komme til at
falde ud stik imod Lov og Ret. Og Faren herfor voksede, jo
længere Tid der gik, og jo mere den kirkelige Opfattelse fik
Hævd. De Forhold, hvori man endte, skildres simpelt og uden
Omsvøb af Regeringen selv i følgende Ord: "Med
Ægteskabssager, som for Kapitlerne indstævnes og dér skulle dømmes,
gaar fast uskikkeligt til, saa at undertiden udi lige og ens Sager
ikke dømmes paa det ene Kapitel som udi det andet, men
adskillige Domme tværtimod hverandre udgives, hvoraf stor
Urigtighed foraarsages"[2].
Alt endte saaledes i grænseløs Forvirring. Datiden var
ikke i Stand til at besvare det simple Spørgsmaal,
Grundspørgsmaalet i enhver Ægteskabsordning: naar var Folk lovlige
Ægtefolk? Der gaves tre, fire forskellige Svar herpaa,
alle lige sikre, men indbyrdes modsigende. Folkets brede
Lag gik endnu ud fra, at de var lovlige Ægtefolk, der var lovligt
fæstede sammen. Dog foretrak ikke faa, at den, der gav dem til
Hobe, burde være ikke Brudens Fader, men hellere en Præst
paa hans Vegne. Den nye, lutherske Gejstlighed og hvo, der
fulgte den, holdt for største Delen paa, at virkeligt, sandt og
gyldigt Ægteskab først stiftedes ved, at Parret blev viet af Præst for
Kirkedøren eller i Kirken. Den højere Adel endelig, der iagttog
alle Former, turde end ikke betragte to, der var saaledes gifte,
som Ægtefolk. Den krævede endnu, at de skulde holde Bryllup,
det vil sige: paa gammeldags Vis i stor Forsamling gives
sammen paa Sengen, Bruden smykkes med Brudekrone og danses
ud af Pigernes Række o. s. v., o. s. v. For at nævne et
Eksempel blandt de mange: I Marts 1557 gav Biskop Niels Palladius
fra Skaane i Frue Kirke i København Erik Rosenkrans og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
