Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men med Navnet "Trolovelse" havde man i lange Tider betegnet
Bortfæstning ved Præst, sponsalia, der jo i sig indbefattede begge
Handlinger baade Trolovelse og Giftermaal. Faa lignende Vis
var i andre Folkesprog sponsalia gaaet over til at blive Navnet
paa Bortfæstning, paa Fransk i Ordet épouser, paa Norsk i
pusa,[1] der begge betegnede at tage til Ægte. "Trolovelse" i
gammeldags Forstand betød da Indgaaelse af Ægteskab, i ny Forstand
derimod blot et Løfte derom. Men der var den største
Sandsynlighed for, at Menigmand vilde overse denne nydannede Forskel
og i Tillid til gammel Skik anse Trolovede for Ægtefolk. Herved
vilde imidlertid opstaa et nyt Onde af ligesaa betænkelig Art som
det, man ønskede at afskaffe.
Gejstligheden oversaa imidlertid denne Fare og ivrede for
Forandringen.
Naar denne nye Art af Trolovelse først er opstaaet er
vanskeligt at sige. Den er uden Tvivl bleven prøvet først
spredtvis. Men paa Bispemødet i København, Aar 1555, gjordes den til
almindelig Regel for hele Danmark. Den Form, hvorunder den
fastsloges, er betegnende. Atter her vovede man sig saa vidt frem
som muligt mod det stadige Maal, at afskaffe verdslig Fæstning
som ægteskabsstiftende. Man brugte derfor det uklare Udtryk:
"Udi Fæstensøl skal ingen Præst eller nogen anden give nogen
sammen, men aleneste høre deres Trolovelse tilsammen og være
Vidnesbyrd dertil, indtil saalænge de gives sammen i Kirken".
Skulde nogen Lægmand blive skræmt af Udtrykket: "nogen
anden" og derved lade sig afholde fra at bortfæste paa gammel Vis,
desbedre. Derimod maatte man lige overfor adelige være yderst
varsom i sine Udtryk. Man nøjedes derfor med uklare Udtalelser
om, at de ikke maatte gives sammen i Fæstensøl, thi der var jo
ikke lyst for dem. Paa den anden Side behøvede de heller ikke
at troloves af Præst, "thi det er udspurgt tilforn med dennem".
Naar de da møder i Kirken for at vies, "troloves de ikke
tilsammen igen, men aleneste forkyndes, at de ere trolovede tilforne"
[2].
Naar man havde med adelige at gøre, var det altid rigtigst at give
et Forbud Form af en Forrettighed.
Denne Ordning traadte uden Tvivl straks i Kraft. Dette kunde
synes at være i Strid med, at der endnu i Peder Palladius’s
Haandbog af 1556 intet Hensyn toges til den nye Art af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
