Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse / 175 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Idet Romerkirken i Middelalderen søgte ogsaa i Norden at
gennemføre disse sydlige Trolovelsesskikke med Overrækkelse
af Trolovelsesringe, stødte den her paa en Modstand af
dobbelt Art. Dels var, som vi saa, Nordboerne kun lidt tilbøjelige til
at lade Trolovelsesringe afløse Fæstensgaverne, om end blot i
Kirken; dels var man heroppe vant til netop i Forholdet mellem
Mand og Kvinde at bruge andre Troskabstegn end Ringen.
Troskab i Kærlighed betegnedes fra ældgammel Tid vistnok hos alle
gotogermanske Folk enten ved en i Fællesskab knyttet Knude
(heraf det engelske true-love knot)[1] eller ved at en rund Mønt,
helst en Guldmønt, brødes sønder og hver af Parterne beholdt
sin Halvdel deraf. Denne sidste Form for Troskabspant synes
at have været meget yndet og stemmede jo ogsaa med tilsvarende
Forpligtelsesformer paa andre Omraader. I Danmark var Skikken
i det 16de Aarhundrede vistnok ved at tabe sig,
men saavel fra England som fra Tyskland foreligger der
Vidnesbyrd om, at den dér endnu var temmelig almindelig brugt
[2].


Fig. 30. Christian II’s Trolovelsesring til Dronning
Elisabeth. Overskrift: ave maria gr(atia).
(Rosenborg.)

Romerkirken i Norden var da ilde stedt med sine Trolovelsesringe.
De var for fattige til at erstatte Fæstensgaver, og Pladsen
som Troskabstegn var alt besat. Ikke desto mindre kæmpede
Kirken med Iver ogsaa paa dette Omraade, og om end det gik
langsomt, lod Fremgang sig dog tydeligt spore (Fig. 30). Det
sidste Indlæg fra katolsk Side leveredes i Danmark af Christiern
Pedersen i hans Jærtegns Postille, hvori det hedder:

"Hvordan bør den Kærlighed være mellem Husbonden og
Hustruen? Her svare Doctores til og sige, at den Kærlighed,
som de skulle have imellem dem, bør at overgange al den Ting,
som til er i Verden; og det betyder den Guldring, som de gives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>