Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudehovets hellige Ring. Forsaavidt var Jordbunden forberedt for den
nye Skik.
Naar desuagtet selv den mægtige katolske Kirke ikke havde
formaaet helt at tvinge denne igennem, saa kom det af, at man i
Norden haardnakket vedblev at betragte Brugen af
Trolovelsesring som en fremmed Skik. Og heri havde man Ret.
Nærmere set var der en ikke ringe Forskel baade paa Fæstens-gave
og Trolovelsesring, og paa Ringens Betydning efter nordisk
og efter sydlig Opfattelse.
Fæstensgaven nedstammede fra den gamle nordiske Slangering,
hvis afhugne Stykker kunde bruges som Betalingsmiddel.
Dens Værd laa ikke i dens kunstige Forarbejdning, men i dens
Metalværdi; jo videre, jo tykkere, jo flere Vindinger des bedre.
Denne Oldtidsbetragtning havde endnu ikke tabt sig i det 16de
Aarhundrede. Fæstensgaven var fremdeles, hvad enten den
havde Form af Armbaand eller af Halskæde, at værdsætte efter
Vægt. Det gjorde intet, om Kædens Led kun var plumpe "S"’er,
naar blot de vejede til. Man anskaffede sig ikke nyt kunstfærdigt
Arbejde til Fæstensgave, man tilbyttede sig gamle Smykker efter
Vægt.
Ganske modsat Trolovelsesringen. Dens Betydning laa i dens
Form. Det var uvigtigt, om den var tynd eller tyk, let eller tung,
naar den blot – selvafsluttet, uden Begyndelse og Ende – kunde
betegne den evige Troskab.
Hertil kom, at der vistnok var en oprindelig Forskel paa
Tydningen af den runde Ring i Syden og i Norden. I Syden saa man
i Ringen, der vendte tilbage i sig selv, kun et sindrigt Tegn,
Tegnet paa Troskab. Fæstet paa Fingeren forlenede den med samme
Dyd, eller mindede dog derom som Pligt. I Norden derimod
havde den runde Ring været mere end Sindbillede, den havde
været selve Billedet af det højeste: Solen, Guden, det almægtige
Liv. Som Kongering kunde den da vel bæres som Højhedstegn
om Panden; det gik og an at sværge Troskab ved den, som den
sad i Gudehovet. Men at stykke den ud til Hvermand, bære den
paa Fingeren til daglig, var en Formastelse.
Brugen af Trolovelsesring var af sydlig Oprindelse og
ældgammel. Skikken havde hersket længe før
Kristendommens Dage baade hos Romerne og andre Folk ved Middelhavet
[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
