Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længst synes Skikken at have holdt sig i Norge, hvor den
endnu i Aaret 1782 kan spores i Øvre-Telemarken, om end i en
noget udvisket Form. Det hedder herom: "Alle unge Karle, som
møder en Pige enten paa Vej eller Sti, efter at hun er fæst, og
som er kendt med hende, banker hende for Spøg, som ofte den
arme Pige maa føle for Alvor, især naar hun træffer en, hun har
givet Kurven"[1].
Med disse Slag i Ryggen var Handlingens højtidelige Del omme.
Fæsteparret modtog nu Lykønskninger af de forsamlede, Gaverne
toges i nærmere Øjesyn, og snart efter skiftede Storstuen Præg,
idet Borde og Bænke opstilledes til det kommende Gilde
"Fæstensøllet".
*
Den kirkelige Form for Bortfæstning tog sig noget
anderledes ud. Dette laa dog for en stor Del i Omgivelserne, thi
hvad selve Handlingen angik, saa bar denne tydeligt nok Præg
af at være den verdslige Bortfæstning, som Kirken i Middelalderens
Løb havde søgt at tilegne sig og i den Anledning svagt
tillempet efter sine Ønsker.
Endnu i de to tre første Aartier efter Reformationens Indførelse
vedblev man i det væsentlige at følge gammel Skik. Man
samledes udenfor Kirken og, især paa Landet, forblev man hyppigt ude
i det fri, saa at Følget blot slog Kres om Kirkedøren, i hvilken
Præsten stod med Fæsteparret foran sig2. Andre Steder traadte
man ind i Vaabenhuset[2].
I Byerne og især ved store adelige
Bortfæstninger kom man vel helt ind i Kirken, dog synes man at
have næret en vis Sky for at lade Handlingen foregaa i Koret
foran Hovedalteret. Peder Skrams og Elsebe Krabbes
Trolovelse f. Eks., der stod i Frue Kirke i København Aar 1533, altsaa
endnu i den katolske Tid – og fejredes med stor Pragt, idet en
Biskop "lagde deres Hænder sammen" og ikke mindre end syv
Bisper var tilstede – foregik desuagtet ikke i Kirkens
Hovedhal, men i et af dens Kapeller[3]. Senere benyttedes hertil jævnligt
Kirkernes Sakristi[4].
Hvor det gik ret festligt til, ledtes Fæstemøen ind af de to
nærmeste Slægtninge. Elsebe Krabbe "indledtes" f. Eks. i Frue
[1] Joh. Franck: Beskr. o. Øvre Tellemarken
1782. N. K. S. no. 1560. 4to. S. 65.
[2] Franciscus Wormordi: Haandbog om
den rette Euangeliske Messe. (1539.) Bl. S. 2-3.
[3] Danske Magazin
3die Række III 85.
[4] Nyt hist. Tidsskrift V 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0172.html
