Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som aftalt gik det hele for sig. Stævningsmanden blev
mørbanket. "Plettet paa Skindet som en Tiger og med et halvt Dusin
knækkede Ribben" vendte han hjem, uden at have faaet Hr. de
Baschés Underskrift for, at Stævningen var bleven ham
forkyndt.
Næste Dag afsendtes da en ny Stævningsmand, denne Gang
for en Forsigtigheds Skyld ledsaget af to Følgesvende. Han kom
just til Bryllup ligesom den forrige. Manden mente nu at gøre
sine Sager flinkt. Thi da Stævningen var forkyndt, Afskrift
afleveret, Vielsen forrettet, Bruden afkysset, Maaltidet endt, tømte
han sit Glas og sagde til Herremanden: "Hvordan er dette at
forstaa? vanker der ikke Fæstedunk her? Jeg tror, at alle gode
gamle Skikke gaar af Brug. Venner gaar af Mode. Juleviser gaar
af Mode. Verden er syg og lakker mod Enden. Nej, saadan skal
det være: Brudefærd! Brudefærd!" Og dermed begyndte han at
dunke Hr. Basché og hans Hustru, og derefter de unge Damer
og Præsten med.
Men saa kan det nok være, at Jærnknoer og Fægtehandsker
kom i Gang. Man knubsede løs, alt imens Præsten tordnede mod
de forbandede Bryllupsløjer. Med de mest levende Indtryk af Hr.
de Baschés Gæstfrihed og med grundig Kundskab om alt, hvad
der vankede ved et muntert Bryllup, vendte Stævningsmændene
hjem. Fra den Tid var Hr. de Basché fri for videre Overløb af
dem. Og naar nogen ellers var bleven rigtig mørbanket, saa hed
det sig som et Mundheld, at han havde nok "været til Bryllup
hos Hr. de Basché"[1].
Som det vil ses, lader Rabelais her Fæstedunk blive uddelt
ikke blot til Brudeparret, men ogsaa mellem Gæsterne indbyrdes.
Noget lignende kan paavises for Danmarks Vedkommende. I
"Tobiæ Komedie", hvor Uddelingen af Fæstedunk to Gange blev
fremstillet for Tilskuerne saa livagtigt som muligt, gives der første
Gang de spillende Anvisning paa ogsaa at dunke hinanden
indbyrdes, og Narren siger efter den sidste Gennemprygling:
Nu lave de til.
Ret Bryllup det nu blive vil.
Ak, hvilke mange Hug jeg fik!
Hvi Fanden have de saadan Skik?
De slog vor Brudgom og Sara [Bruden] med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
