- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
162

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og paa Svendens Spørgsmaal om, hvad Løn liden Kirsten skal
have, svarer han:

         "Hvad skulde Jomfruen have andet til Sømmeløn,
         "End mig selver, en Ridder skøn."

Hvortil Svenden i en af Opskrifterne svarer:

         "Haver Tak skøn Ridder alt for Eders Gave!
         "I er den Svend, min Jomfru vil have"[1].

Endnu i det 16de Aarhundrede var det Skik blandt Adelen, at
Skjorten skulde være særlig kunstigt syet. Saafremt imidlertid
Fæstemanden heraf har sluttet til sin elskedes Kunstfærdighed,
er han undertiden bleven skuffet. Den Skjorte, som f. Eks.
Jomfru Magdalene Krognos gav til sin Fæstemand Tyge Brahe, en
Farfader til Astronomen, var rigtignok ulasteligt prydet med
Perler – 27 Alen Perler var der gaaet med alene til den og til
hendes Perlehue – men hendes Værk var det ikke. Paa en
forræderisk Regning staar der: 8 Mark til Tønnes Perlestikker "for
Gerningen for det Skjortelad til Tyge Brahes Skjorte"[2].

Den Skik at give Fæste-Skjorte har holdt sig i Sverige til ind
i det 19de Aarhundrede[3]. Derimod er Skikken glemt i
Sønderjylland, hvor dog Fæstegaver endnu er i Brug. Naar Parret her
efter Trolovelsen skal "skifte", som det kaldes, saa giver han
hende blot en Guldring og en Salmebog, hun ham en Tobakspibe
eller en Urkæde[4].

*



Naar Fæsteparret havde vekslet deres Gaver indbyrdes, kom
Turen til Forældrene til at modtage deres. Vigtigst var her
Fæstemøens Moder, hvis Gaver, i det mindste efter senere Skik
i Sverige, skulde staa i et vist Forhold til, hvad Datteren havde
faaet[5]. Men heller ikke hendes Fader eller Fæstemandens
Forældre eller Talsmanden blev glemte og, hvor det gik rigtigt til,
end ikke Fæsteparrets Brødre og Søstre, saa at der efterhaanden
kunde blive fremtaget og overrakt en ganske artig Mængde
Livstykker, Nathuer, Vanter, Hoser, Baand o. s. v.

En Overdaadighed, som i det 16de Aarhundrede langt fra var


[1]
Svend Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser III 180-87.
[2]
Danske Magazin IV 316. Først med Kendskab til denne Fæsteskjortens
Udstyr bliver Spøgen forstaaelig i det i nærværende Skrift IV 129
anførte Brev fra Churfyrstinden af Sachsen til Christoffer Trondssøn.

[3] G. Gaslander: Beskr. om Swenska
Allmogens Seder. (Sthlm. 1774). S. 10. -- Herm. Hoffberg: Nerikes
gamla Minnen. (Örebro 1868) S. 198.
[4] H. F. Feilberg: Fra Heden. (Haderslev 1863.)
S. 92.
[5] G. Gaslander: Beskr. om Swenska Allmogens Seder. (Sthlm. 1774.)
S. 10.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free