Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Kongen derpaa gaar videre og beder ikke blot om Favntag,
men lover hende evig Troskab, svarer hun paa ægte Datids Vis
ved ligeledes at gaa over fra den Fæstensgave, der lovede Favntag,
til den, der betegnede Troskab:
Hør I det, skønne Fru Ingeborg!
Og vil I have mig kær,
Alle de Dage, jeg leve maa,
Jeg vil Eder elske og ære.
– "Hr. Marsk Stig har givet mig Guldringe
Og Kæden om min Hals.
Saa mænd ved, Dannerkonning!
Jeg bliver hannem aldrig falsk"[1].
Det var da kun en vildledende Udløber af den gamle Skik,
naar det i det 16de Aarhundrede blev Mode, først i Tyskland
siden i Norden, at fornemme Kvinder skænkede en Skjorte blot
som Venskabstegn til Mænd, hvem de satte Pris paa. Der laa
heri en pikant Biklang af, at en saadan Gave en Gang havde
betegnet noget langt intimere. Man sporer denne tvetydige
Dobbeltlyd i det ovenfor anførte Brev, hvormed den danske
Kurfyrstinde Anna af Sachsen ledsagede sin Gave til den danske
Admiral, Normanden Kristoffer Trondssøn: "Havde du ikke
under vort Besøg i København (1559) kørt vore Jomfruer
saaledes i Ring og givet dem Grund til at blive undseelige, saa vilde
de maaske have holdt paa, at Skjorten var bleven langt bedre og
smukkere"[2].
Det at sy en Skjorte til en Mand havde imidlertid Middelalderen
igennem haft endnu en Betydning foruden Kvindens Løfte
om at ville favne ham. Det betegnede tillige hendes Evne og Vilje
til fremtidig "at skære og sy ham alle hans Klæder", altsaa blive
ham en dygtig Hustru og Hjælperske. Skjorten var ligesom
Prøvestykket paa, hvad hun formaaede.
Det er denne anden Betydning af Gaven, hvorpaa der særlig
er lagt Vægt i den smukke og, efter Udbredelsen at dømme, i
Middelalderen saa yndede Vise om Esbern Snares Frieri til liden
Kirsten. Indholdet er i de forskellige Opskrifter temmelig
forskelligt, men Grundtanken er den samme, at liden Kirsten anses
for altfor ung og ukyndig til at kunne troloves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
