- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
158

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fik han sit Armbaand". Eller følgende Optegnelse om Knud Thots
Trolovelse: "Den 14de Maj 1661 kom han til Fjellebro og dér
gav Sophia sin Ring. Den 25de fulgtes vi ad til København, hvor
vi kom den 29de. Den 2den Juni Pintsedag fik hun sit Armbaand.
Den 29de fik han sit Armbaand"[1].

Fæstemøens øvrige Gaver til Fæstemanden var mest
Beklædningsgenstande: Skjorte, Lommetørklæde, Nathue og lignende.
Ingen af disse havde saa gammel, sindbilledlig Betydning som
Skjorten. Vi har allerede tidligere ved Omtalen af Skjorte som
Klædningsstykke berørt dette ejendommelige Forhold. Her maa
vi i denne Forbindelse dvæle lidt nærmere derved og søge at
klare os, hvorfra dette Sindbillede stammede, og hvad det var,
man saa deri, med andre Ord: hvorfor Skjorten var Kærlighedspant.

Skikken skrev sig fra ældgamle Dage og havde vistnok været
fælles for den gotogermanske Stamme, førend denne paa sine
Vandringer opløstes i Folkeslag. Dette synes at fremgaa af, at
man ikke blot fulgte samme Brug i Sagatiden hos Nordboerne
[2].
Da f. Eks. Ørvarod i Upsala meldte Ingeborg hendes Elskede
Hjalmars Død, sad hun just og sømmede en Skjorte til ham
[3]. Men
Skikken var vidt udbredt. Den lader sig paavise ikke alene i
Skandinavien og paa de engang svenske Øer udfor Rigabugten, men i
Skotland, i Lybæk, i Schlesien, ja helt ned til Nordspanien. I en
gammel Folkevise fra Katalonien giver saaledes en Elskerinde sig
tilkende for sin Elskede ved at sy ham en Skjorte:

         Og det første, som hun sømmed,
         Var for Don Juan en Skjorte.
         Virked Navn paa dens Manchetter:
         "Don Juan" og skjult "Marie".
         Men paa hvert af Brystets Indlæg
         – Morgenstjernen hun baldyred
[4].

Hvad der oprindelig havde givet Anledning til denne Skjortens
sindbilledlige Betydning, var naturligvis dens Værd som
Klædningsstykke. Den var jo det nødvendigste, inderste, i sin Tid
maaske eneste Klædningsstykke. Som en Kvinde favnede den
Manden. Denne Tankegang ligger Nutiden fjærn. Siden Skjorten
er bleven af Linned og ofte ikke længer er det inderste
Klædningsstykke, har man ogsaa i Norden lidt efter lidt tabt


[1] Familie-Optegnelser af
Sophia Rosenkrands Holgersdatter, Hr. Steen Brahes. Originalen
tilhører Stiftsdame Frk. Bjelke. En Afskrift paa det Kgl. Bibl.
i Anton Petersens Samlinger. -- Benyttet i Carlsens Efterretninger
om Gammelkjøgegaard I 231.
[2] Gisle Surssøns Saga. Side 15 og 97.
[3] Fornald. Søg. II 223.
[4] Svend Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser III 318,
hvor Bevisstederne for Skikkens Forekomst udenfor Danmark
findes anførte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free