Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begyndelsen af det 19de Aarhundrede gaves derimod kun rede
Penge. "Bonden fæster sin Brud med nogle hele Penge, her i
Egnen med omtrent 4 Rdlr."[1].
Denne den egentlige "Fæstensgave" skulde ifølge gammel Skik
overrækkes Fæstemøen paa højtidelig Vis, ikke af Fæstemanden,
selv, men af Talsmanden paa hans Vegne. Derfor hedder det
ogsaa i Visen om Arild Urup og Jomfru Tale Thot:
De drukke Fæstensøl paa Eriksholm,
Hr. Lave mon Ordene tale.
Han gav hende det røde Guld
Til sin Fæstensgave.
Samme Skik kan paavises endnu længe efter i Vossevangen i
Norge, hvor Bejlemændene, efter at Pigen havde lovet "at være
sin Manne lige saa lydig som Sara var Abraham", ønskede hende
til Lykke med de Ord: "Gud han forfremme dig!" og med det
samme forærede hende som Fæstepenge "3 til 4 Mark Danske
efter Evne"[2].
I Skaane var det ned i det 19de Aarhundrede Skik, at
"Bönemannan" i det mindste indledede Overrækningen af Gaverne
med en længere Tale, der ligesom i Vossevangen hentede sine
Billeder fra Patriarkernes Hustruer og deres Lydighed mod
deres Mænd. Ny Tid brød igennem, da denne Tale ved en enkelt
Lejlighed kom til at lyde saaledes: "Mine Venner! nu skulle vi
tale lidt om Abraham, lidt om Isak og lidt om Jakob. Dog dette
kan nu være det samme. Men, Jens! har du noget i Lommen i
dine Skindbukser, kom saa frem med det og overræk Pigebarnet
dine Gaver"[3].
Ogsaa i det 16de Aarhundrede traadte omtrent paa dette
Tidspunkt af Handlingen Fæstemanden selv til og afleverede sine
mere private Gaver. Disse var naturligvis overmaade
forskellige, baade hvad Form og Værdi angik. Hvad der blandt dem
mest kunde minde om det gamle "mund" og maaske ogsaa er
blevet overleveret sammen med den egentlige Fæstensgave, var
en Art Forsikringsbreve, som i det 16de Aarhundrede langt fra
var usædvanlige. Det er muligt til denne Skik, der sigtes i det
ovenanførte Brev (S. 76) fra Jørgen Friis, hvori han omtaler den
Kvinde, til hvem han bejler, saaledes: "Under jeg det Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
