Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. "Ja-Ord". Vinde Bruden i Spil. Bortfæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Sags Lejlighed blev der saa paasagt for Rette", og derpaa
fulgte den egentlige Domskendelse, der afgjorde Sagen. Ganske
paa samme Maade maatte i Frieri "Tiltale" og "Svar" afsluttes
ved en afgørende Akt, Sagen maatte slaas fast, Parret "fæstes"
sammen.
Gennem denne Jævnførelse med Retsforhold vinder vi
ligeledes en Forstaaelse af, hvad der hidtil muligt kunde have
forekommet uklart: det forskellige Antal Sammenkomster, som
Datiden krævede til et Frieris Afgørelse. Ligesom i Nutiden en
Tiltalt kan i visse Arter Sager i samme Møde baade faa at høre det,
hvorfor han er tiltalt, give sit Svar og faa sin Dom, paa samme
Maade kunde i hin Tid et og samme Møde omspænde baade
"Tiltale", "Svar" og, naar "Sagens Lejlighed" var ret simpel og
klar: "Bortfæstelsen" tillige. Men ordentligvis tillod, eller om
man saa vil: krævede en Friersags Afgørelse mindst een
Sammenkomst for hvert Led, hvoraf den begrebsmæssigt bestod.
Hovedafgørelsen skete altsaa ved det Møde, hvor
Parret "fæstedes" sammen og den egentligeTrolovelse"
fandt Sted. Hvor gammel denne Skik og de dertil svarende
Benævnelser var, kan bedst ses af, at disse brugtes ikke blot
hele Norden over, men ligeledes i Storbritannien, hvor de levede
som et Minde fra den danske Indvandrings Tid. I det 16de
Aarhundrede var Udtrykket "haandfæste" (handfaste"} endnu en
gængs engelsk Betegnelse for at "trolove"; og dette sidste Ord
har i true-love og true-love-knot holdt sig friskt
lige ned til Nutiden[1].
Som rimeligt var blev dette Møde, hvor "Bortfæstningen"
skulde foregaa, imødeset med stor Forventning og en Mængde
Forberedelser i den Anledning trufne.
En Sag, man vel maatte vare paa, var, hvad Dag man valgte
til at lade Bortfæstelsen foregaa. Der var jo ikke blot uheldige
Dage i hver Uge, men desuden Tycho Brahesdage spredte Aaret
rundt og derhos ugunstige Tidspunkter, der faldt forskelligt i de
enkelte Aaringer. Meget kunde afhænge af, hvorvidt man her
valgte rigtigt. Endnu i det 19de Aarhundrede holdt man i Skaane
paa, at ingen Trolovelse kunde blive lykkelig, naar den ikke
foregik paa en Onsdag eller Fredag[2]. Samme Tro har
uden Tvivl hersket i det øvrige Danmark i det 16de Aarhundrede, i hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
