Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medførte ogsaa Virksomheden betydelige Fordele for
Gejstligheden selv. Vel var slige Forretninger ikke ligefrem lønnede og
kunde derhos vistnok ofte være trættende nok, men de gav paa
et afgørende Punkt den lutherske Gejstlighed Arv efter den
katolske Kirke, overlod de nye Præster et fast Hold i
Menighedens vigtigste Familjeanliggender. Gejstligheden satte derfor
Pris paa disse Tillidshverv, og mere end een Gang tjente, især i
Brudetaler, Fortællingen om Isak og Rebekka til Udgangspunkt
for en Udvikling om, at man til Talsmænd burde vælge Aandens
Talsmænd, Mænd, der som Eliezer forstod ret at bede til Herren
[1].
Medens Talsmændene var undervejs, samledes en talrig
Skare i Huset, hvor de ventedes. Det var Skik hertil at
indbyde baade Slægtninge, Naboer og Venner. Endnu i det 19de
Aarhundrede brugte man i Skaane at samle hele "Gildeslaget",
det vil sige hele Husets Omgangskres[2].
At ganske lignende Skik
har været fulgt i Tyskland, kan ses af følgende Optegnelse i
Ridder Hans von Schweinichens Dagbog af 1587: "Eftersom
Joachim von Saltzau begærede min Søster Jomfru Salome til
Ægte, saa har jeg fastsat ham en bestemt Dag til at anholde om
hende i min Bolig, og til samme Tid indbudt mine Søskende,
Svogre og nærmeste Venner og Naboer, saa at der var samlet
ialt Gæster til tre Borde"[3].
Hensigten med denne Sammenkomst var tydelig nok,
Frieriet skulde foregaa i saa mange Vidners Nærværelse
som muligt. For Borgeres og Bønders Vedkommende, hvor
Slægt og Venner gerne boede nogenlunde samlet, opnaaedes
hvad man ønskede, ved blot at indbyde dem alle til Hjemmet
paa denne Dag. Adelen derimod, hvor en og samme Slægt ofte
var spredt over flere Landsdele, nøjedes hyppigt ikke med et
Møde i Hjemmet, men krævede, at Talsmændene skulde
indfinde sig ved en endnu større Forsamling: naar Slægten var
samlet paa en Herredag, til Landsting, ved en større Begravelse
eller anden lignende Lejlighed. Heraf de Udtryk, der lyder os
fremmede: "Blev hun ham tilsagt udi Viborg til Snapsting", "lod
han tale mig til i Pinsemarked", "lod han tiltale om hende udi
salig Fru Margrethes Begængelse og Nedsættelse i København",
"blev min Datter Fæstemø i Viborg udi Maurits [Marked]", o.s.v.
Kæmpeviserne omtaler ganske samme Forhold. I Visen om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
