- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
115

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Frieri. Talsmænd. "Tiltale". Afslag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

længe, thi at jeg forlader mig aldeles oppaa de Ord, som I sagde
mig i Nyborg. Thi beder jeg eder ganske gerne, at I ville vel
gøre for alt det, jeg maa nogen Tid forskylde med eder i mine
Dage, at I ville fly mig der en Ende oppaa, førend I drager af
Landet, thi at jeg veed vel, hvad I lover mig, det holdes mig
vel og.

"Dersom jeg ikke maa faa en Ende oppaa det, førend I kommer
af Landet, da vil jeg aldeles lade den Tale slippe og lade, som
der aldrig har været talet derom
. Og det veed Gud, at jeg
er der nødt til, for jeg kan ingen Ende faa der oppaa.

"Kære Esge Bille! Gør nu vel og gører herudi, som min gode
Tro er til eder! Og beder jeg eder gerne, at I tager mig det ikke
til møstig, at jeg byder saa djærvelig over eder; men raader og
byder alle Tider over mig som over den, der gerne vil gøre, hvad
eder er [kært?]. Hermed eder Gud befalendes"[1].

Et Eksempel paa undvigende og udskydende Svar paa
Talsmænds Tiltale
afgiver følgende Brev fra Jytte Podebusk
til hendes Svoger, Hr. Mogens Gyldenstjerne. Skøndt Hildebrand
Gyldenstjerne i lang Tid havde "talt til hende om hendes Datter
Karine" og endelig paa hendes Opfordring havde sendt Talsmænd
til hende, fik disse ikke andet Svar, end at hun skulde spørge sin
Slægt til Raads derom. Han var altsaa bunden og holdtes i
Hyttefad indtil videre, men hun var fri. Da han derpaa til fastsat Dag
mødte for at høre hendes Svar, havde hun endnu ikke engang
spurgt sine Slægtninge til Raads. Hvor vidt dette var blot
Ubehjælpelighed af Fru Jytte, er vanskeligt at blive klog paa. Som vi
ovenfor saa (S. 78), var hun let og sikker nok paa Haanden, da
det senere efter Hildebrand Gyldenstjernes Død gjaldt om at
holde hans Broder og Arving Axel Gyldenstjerne fast som Bejler
for Jomfru Karine.

Brevet, der er dateret Vestervig Lørdag før St, Hansdgg 1562,
lyder saaledes:

"Min ganske venlig, kærlig Hilsen altid tilskrevet med
Vorherre! Kære Hr. Magnus, Broder og synderlig gode Ven!" o. s. v.

"Kære Broder! giver jeg eder venlig til Kende, at Hildebrand
Gyldenstjerne haver nu i en lang Tid talet mig til om min Datter


[1] Adelsbreve
Fasc. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free